Peter Willemoes har opnået status som søhelt. Han blev født den 11.maj 1783 i Assens. Her boede amtsforvalter Willemoes med sin familie. I dag er Willemoesgård et kulturhistorisk lokalmuseum for Assens kommune.

Allerede som 12-årig blev han elev på Søkadet-Akademiet. Som 17-årig bliver Peter Willemoes udnævnt til sekondløjtnant. Efter blot et år var han chef på et flådebatteri i Københavns søbefæstning. I denne funktion tog han del i forsvaret under Englands angreb på København i 1801.

Slaget på Reden den 2. april 1801

Men lad os blive lidt ved det historiske søslag den 2. april, hvor han, trods sin unge alder, fik kommandoen over et flådebatteri, en synkefri flåde med 24 kanoner og en besætning på 150 mand.

Flådebatteriet blev placeret i Kongedybet i den danske linjes sydlige del, syd for Trekroner.  Mellem linjeskibet Sjælland og skibet Dannebrog.  Det var denne del, der blev hårdt angrebet af engelske skibe, deriblandt admiral Nielsons flagskib Elephant.

Kamp på Kanoner

Admiral Nelsons modstandere var, foruden kommandoskibet Dannebrog, stykprammen Hajen samt Det Gernerske Flydebatteri nr. 1, med Willemoes som chef. Batteriets ledelse og mandskab vidste at drage fordel af den lavt -flydende konstruktion, idet modstanderens kanonkugler gik hen over hovedet på mandskabet.

De danske kanoner blev til gengældt effektivt udnyttet.  Kugle efter kugle bragede mod englændernes skrog. Officererne og mandskabet på Elephant havde lagt mærke til den besynderlige modstand, som atter og atter gav skibet grundskud, der hurtigst muligt krævede tømrerfolkenes udbedring.

Admiral Nelson var kommet i en lidt desperat situation.  Skibets kanoner kunne ikke bruges mod flyde- batterierne, og skibet fik hele tiden grundskud – derfor fik riffelskytterne ordre til at pille mandskabet ned, men alligevel fortsatte beskydningerne fra flådebatterierne.

Willemoes; der var kendt for sit store mod, og som aldrig svigtede i forsøget på at holde modet oppe hos sin hårdt kæmpende besætning under kampen, havde til det sidste ligefrem haget sig fast til Nelsons ”Elephant” som på grund af sin størrelse ikke kunne ramme Flådebatteriet, da det lå alt for lavt i vandet.

Efter 5 timers heftig kamp

Kampen bølgede på Kongedybet. Røgskyer fra kanoner og ildebrande væltede ind mod land, mens skuddene fortsat drønede. Olfert Fischer var blevet tvunget til at forlade Dannebrog, og da Dannebrog kort tid efter sprang i luften, kom korvetten Elven i så hård ild, at den måtte trække sig ud af kampen. Det sammen gjorde Aggershus. Tilbage i det danske linjeområde var kun stykprammen Hajen og Flydebatteri nr. 1 med Peter Willemoes, der efter mange timers hård kamp også måtte trække sig ud af kampzonen.

Dette er kun et lille uddrag af brevet, som den kun 17-årige sekondløjtnant sendte til sine forældre efter slaget på Reden den 2. april 1801

Kjære Forældre, Sødskende og Bekjendtere

Jeg haver kuns lidt tid, men jeg synes dog at burde anvende et øjeblik til at lade Dem vide, hvorledes det er gaaet mig. Jeg har gudskelov heele lemmer endnu, som jeg mindst formoder at beholde, thi jeg havde omkring mit lille Batterie Admiral Nelson og tvende Engelske Orlogsskibe forude, som uophørlig fyrede, baade med skraasække, kugler og knipler.

Deres Lydigste Søn

“Willemoes”

Københavnerne kappes om Peter Willemoes

I de følgen dage efter slaget boede Willemoes hos sine brødre, som studerede i København, men han havde meget travlt, for hele den selskabelige københavnske verden kappedes om at give middag til ære for den unge søhelt. Selv den fornemme og eksklusive Frimurerloge indbød den unge mand og optog ham som medlem.

Nybagte og begejstrede forældre opkaldte deres børn efter ham. Således kan man konstatere, at det år blev et usædvanligt stor antal børn døbt ”Peter”, ”Petra”, ja endda ”Willemoessine”.

Da Willemoes fik ordre til at tiltræde tjeneste ombord på skonnerten Mercurius den 14. maj, har det sikkert været noget af en befrielse, og han skal spøgende have bemærket, at han ikke længere ønskede at lade sig udstille som et mærkeligt fremmed dyr.

En begyndelse – en midte – og en slutning for en Dansk Søhelt

Mødet med Grundtvig 

Det er to vidt forskellige verdener, som her mødes: Den ene hører hjemme hos tanker og teori, mens den anden tilhører handling og dåd. Den ene bar endnu landsbyens firkantede stempel på sin optræden, men den anden førte sig frem med verdensmandens elegance.

Vi ved fra Grundtvig, at de sluttede et venskab. Hvad Willemoes har tænkt og følt herved, kender vi ikke. Til gengæld gjorde det kortvarige møde stort indtryk på Grundtvig, at han blev den, som bevarede Willemoes’ navn i vores litteratur.

Der foreligger i alt fem digte fra Grundtvigs hånd om Willemoes. De er alle skrevet efter Peter Willemoes død i marts 1808.  En meddelelse som efter Grundtvigs udsagn gjorde et særlig stort indtryk på Langeland.

Allerede i maj måned samme år offentliggør han et digt om den ”Den anden Tordenskjold”.

Peter Willemoes dør kun 24 år gammel efter hårde kamphandlinger med en engelsk flådeenhed ved Sjællands Odde den 22. marts 1808.

I marinen har man en ”Konduite – protokol ”. Her har Kaptajn Jessen karakteriseret Willemoes eftermæle: ”Faldet i slaget. Æret som savnet”.

Historisk data om Peter Willemoes:

Willemoesgården er kulturhistorisk lokalmuseum for Assens kommune og har til huse i den gamle gård som stammer fra 1675 – Her boede amtsforvalter Willemoes med familie 1780 – 96.

I Museets udstilling ser man søfart og skibsbygninger – Museet ejer også en samling af Kunstværker af lokal-fødte kunstnere.

På 1 sal er indrettet mindestue for Peter Willemoes: Her udstilles malerier, affotograferede billeder, malet af Chr. Mølsted, Willemoes ombord i det Gernerske Flådebatteri d.2. april 1801. – etc., som er brugt i artiklen, skibsmodeller, våben, Peter Willemoes personlige ejendele, slægtsportrætter og genstande fra Willemoesslægten.

Hertil har jeg tilladt mig at bruge udsnit, citater fra Poul A. Jørgensens biblioteksbog fra 1983 med titlen: Peter Willemoes ”Om en ung mand og hans tid”

Brevets tekst delvis fortalt i datidens udtryk, ord og tanker.