ÆGTESKABET FØLES SOM SMÅ ROLIGE SOLOPGANGE!

Ægteskab nr. 1

Lad os sammen prøve at udveksle nogle tanker og måske lidt fremtidige ideer om ægteskabet i almindelighed.

Der er ingen tvivl om, at nogle gange roder vi rundt i mange forskellige kærligheds stunder. Eller lad os bare understrege, at når den første kærlighed rammer en som et lyn fra en klar himmel, glemmer man alt om tid og sted.

Den første kærlighed er intens, stormfuld og fyldt med store ord, som ikke passer en hatte-meter ind i ens senere tilværelse.

Den berømte sætning ”til dødens os skille” er blevet et rigtigt – “puha ord”-, som ikke har nogen værdi i det virkelige liv.

Du ved det – jeg ved det! Kærlighed kan gøre ondt – men den viser også, at man kan overleve næsten alle former for smerte.

Ægteskab nr. 2

Lad os kalde den tid vi har været igennem ”suppe steg og is” perioden – årene er gået og ens tidlige vildfarende liv har opnået sin egen form for kærlighedsbalance. Det første forliste ægteskab har vi pænt parkeret under langtidsparkering – og den lyn-forelskelse der tidligere fik alle propperne til at springe er placeret i fornuft – kassen.

Men ak – kære læsere – kærligheden rumsterede og banker stadigvæk på ens underbevidsthed, men ikke på samme hidsige måde som tidligere – hvor ens propper sprang, fornuftkassen havde bestået sin prøve, kærlighedsbevægelserne føltes som små rolige solopgange – den nye forelskelse ”Gnisten” blev mødt med vibrerende følsomme fornemmelser og ord, hvor der var tid til at trække vejret på den helt rigtige måde.

Denne nye glød ”eller gnist”, havde sin egen dybde i kærlighedssamtalerne, ikke mindst forståelsen af hinandens tidligere fejl. Var en del af udviklingen til et nyt fintfølende fundament, som var ved at finde sammen om nye fælles indre værdier.

Billederne er illustrations-foto- Copyright