Skrevet af: A.H. – 2025/3

DEJLIGE DANMARK

CATHRINESMINDE TEGLVÆRKS-LIV

Ekko fra fortiden

Der er ingen tvivl, at vi lever og ånder i en udviklingsfase. Verden og omgivelserne har forandret sig. Vi, det enkelte menneske, har fulgt med – selvom den unge generation i den nuværende virkelighed ikke aner, at for bare35 år siden brugte man et modem for at komme på nettet. Ja, nye teknikker inden for It gider vi godt tænke på – men grundelementerne i udviklingen?  Forstår vi dem i dag – eller er det for kedeligt? Har vi en tankegangskapacitet, der vil eller kan tænke tilbage? Vi kan jo stille os det spørgsmål, om vi er blevet klogere, eller om det er udviklingen, der har gjort os klogere?

Vi skal tilbage i historien, en historie som vi alle sammen er barn af, en tid, vi ikke tænker så meget over. Vi lever i en nutid og virkelighed, hvor mange synes, det er spild af tid at tænke så mange år tilbage. Men det er især fra omkring 1950, at der sker en samfundsudvikling.

Cathrinesminde Teglværk – museum.

Kigger vi tilbage, oplever vi, at livet har fået en masse værdier. Det bedste er, at vi sætter os ned og lukker øjnene og begynder at tænke i visuelle nostalgiske billeder. Det, vi oplever af værdier i vores nuværende tidszone, er ikke kommet af sig selv.

Vi drømmer og udvikler

Vi drømmer om materielle fremskridt.  Infrastrukturen skal moderniseres og udvikles. Der er drømme om uddannelse og bedre boliger. Der er så meget at tage fat på, og det bliver der – det er den tanke, grundudviklingselementet, som vi dag ikke tænker en pind over – selvom vi er børn af den udvikling.  Kan du forstille dig ikke at have centralvarme og eget bad i din bolig? I 1950’erne er ingen af delene allemandseje, men findes kun i hver tredje husstand.

En faglært arbejder tjente 5,71 i timen.  I provinsen var det 1 kr. mindre for en faglært arbejder. Selv kvinderne knoklede i 1950, både på arbejdspladsen og i hjemmene. På samme måde som i dag var det nødvendigt, at begge ægtefæller havde et arbejde for at betale familiens omkostninger. I 1950 er 42,8 procent af lejlighederne i hovedstaden 2 ½ værelses. Den gennemsnitlige årlige husleje for en almen bolig i København er 1,362 kr. hvis lejligheden har centralvarme – eller 1,123 kr. hvis der ikke var centralvarme.

Byen i forandring og 2% mere mellem ørerne

Det siger sig selv, at du på ingen måde skal bryde din lille virkelighed og tænke tilbage – men det er faktisk tanken, at den historiske begyndelse i 1950 og moderniseringen gennem årene og frem til i dag også styrker den udvikling, du står over for. Man kan jo være så snedig at spørge sig selv om, hvordan man er blevet klogere i forhold til dengang – eller er det omgivelserne igennem årene der har udviklet os i en positiv retning – og gjort os klogere? Eller har vi alle fået 2% mere placeret mellem ørene?

Velfærdsstatens begyndelse

Men lad os komme lidt tilbage i historien. I 1950`erne får København et nyt ansigt. På landet ligger det lidt tungere. Men i København bygges modernistiske bygninger af hidtil ukendt størrelse og højde, og hele gadeforløbskarreer forsvinder. Kvinderne begynder at komme på arbejdsmarkedet, og omkring 1958 kommer der for alvor fremgang. Det er velfærdsstatens grundsten, der bliver lagt. Der kommer for alvor gang i omlægningen af produktionsvirksomheder, der rationaliseres, og der sker for alvor udbygning af velfærdsinstitutionerne, hvilket muliggør, at kvinderne over en bred kam kan komme på arbejdsmarkedet og dermed kan tjene deres egne penge.

Hvem er det dog vi skal takke?

Ja vi har været tilbage i historien og set billeder fra dengang. Vi har opnået og fået et af de bedste velfærdssystemer i verden.  Der er blevet kæmpet og arbejdet for at fremme det.  Det, som i dag bliver betragtet som en selvfølge i nutidens virkelighed. Derfor er der ingen, der prøver at forstå en udviklingshistorien, der er 70 år gammel, og som man selv er barn af. Man vælger det sikre. Bibeholder en nutid, hvor man ikke behøver at tænke for meget. Historien er ligegyldig – det hele er jo tilrettelagt.

Billederne er illustrations – foto – fra Cathrinesminde Teglværk Museum – Copyright