
Skrevet af: A.H. – 2025/4
DIN TID – MIN TID – TIK -TAK!
Vi er blevet ældre!
Gennem årene er der sket forskydninger i vores kropsopfattelse. Vi har lukket ned for det naturlige og glemt vores livsværdier og følelser.
Vi seniorer ønsker stadigvæk at opleve alderen i alle dens forskellige erotiske lag. Vi er bevidste om, at der er sket forandringer årene igennem – men det betyder ikke, at vi skal sige nej tak til ønsket om, at kroppen igen fornemmer intimitetens værdioplevelser.

Vores opfattelse af os selv er, at vi stadigvæk kan være meget selvtænkende og erotisk filosoferende. Livet i vores nuværende omgivelser har ikke indeholdt de udviklingschancer, som man kunne ønske sig.
Ak ja -Tik-Tak- Vi er blevet ældre. Tiden har stået stille. Automatisk har vi lukket ned og glemt at leve i nuet. Små spirende tanker har gennem årene fortalt os, at kroppen stadigvæk ønsker harmoni, balance og opmærksomhed.
De indre sluser må igen åbnes op for følsom intimitet, som blidt kan blive fordelt i ens erotiske univers.

Harmoni, opmærksomhed.
Lad os lige slå en ting fast. Denne lille fordrejning eller ønske, handler ikke om den fysiske sideeffekt af at fylde sit ansigt med forskellige former med nutidens ”Botox” men mere for at blokere den mentale følgevirkning, som opstår ved at forfølge og stræbe efter noget, som ikke er opnåeligt – Evig ungdom.
Bevares kære læsere – du mærker det. Det kan ses. Spejlet fortæller hver dag, at vi bliver ældre og hvorfor ikke? Det er en del af livet. Og gudskelov for det. Vi kan godt blive vilde med tanken om, at livet står stille i bare lidt mere end 5 minutter – kigge tilbage og i egen stilhed nikke genkendende til det ansigt, som vi så for 30 år siden – en lille selvtilfredsstillelse – og erkendelse af, at vi ikke vil se ældre ud. Hvis vi nu giver slip og accepterer, kan der opstå en lille stopklods, der forhindrer os i at leve fuldt ud i nuet.

Livets udvikling indeholder også et ”Farvel”
På ingen måde har vi gennem årene tilsidesat lives sidste muligheder, men prøv at forstille dig, at det liv, du lever, skal du leve endnu engang og måske utallige gange mere. Der vil intet nyt være i det Hver smerte, hvert eneste nederlag, hvert eneste suk, hver eneste glæde, hver eneste gentagelse vil vende tilbage til dig. Alt sammen i den samme rækkefølge. Kedeligt, meget kedeligt. Hvor mange gange vil du forbande din skæbne?
Denne lille tankehusker skal gemmes et fornuftigt sted mellem ørene næste gang du syntes, at livet og alderen ikke er tilfredsstillende – husk denne lille livåbner, at du skal leve livet på en måde, at du har lyst til at gentage livet millioner af gange til trods for smerte, sygdom, glæde, sorg og modgang. Jeg lader tanken stå et øjeblik.
Lad os lige holde lidt fast og understrege, at mange af de gentagelser, vi oplever i livet, kan være opløftende og af positiv karakter – i den modsatte grøft lurer de negative gentagelser, hvor vi bliver ved med at begå de samme fejl om og om igen – og det er ikke dem, vi hiver frem af skuffen og vifter med.

Men lad os med Kierkegaards hjælp komme ud af historien:
hvor han i sin bog ”Enten – Eller” opstiller to forskellige fiktive karakterer med hver deres syn på gentagelser: Æstetikeren og etikeren. De er begge drevet af lidenskab – men på hver deres måde.

Æstetikeren er bestemt ikke fan af gentagelser, han foretrækker nye og spændende ting hele tiden. Det kan blive lidt af en belastning hele tiden at søge nye, spændende ting, der kan stimulere ens sanser. Æstetikeren kommer derfor hurtig til at kede sig og blive træt af sig selv og livet. Modsat er etikeren, der er ultrafan af gentagelser, som får ham til at falde til ro. Hans lidenskab er tung og rodfast. Solid og langvarig. Han har fundet roen og han ser stor værdi i gentagelserne.
Lad os slutte af med et lille citat: ” Har vi prioriteret rigtigt? Bruger vi tid nok på de vigtigste ting? Behandler vi os selv, livet og andre mennesker, som vi burde?
Vi lader tankerne stå et øjeblik!
Billederne er illustrations – foto – Copyright












