Allan  Skrevet af: A.H. – 2023/8

FRA LÆSER TIL LÆSER

Færge Hans – Odense

Stilhedens kulturrytme har fundet sin egen balance ganske få kilometer fra storbyens havne Skyline. En nybygget bydel, der er pakket ind i en blanding af stål og beton og glas-facader i forskellige rammer – alt det kan man opleve fra vand siden med Danmarks mindste færge, den legendariske ”Færge Hans”, som havde sin storhed mange år tilbage – Færgen er en enorm vigtig del af kulturhistorien i Odense – Så trænger du til lidt stilhed i din horisont – så snup en tur med Stige Færgen – God tur – Hilsen H.H. Vejle

Sønderborg Ringriderfest

Der er flere og flere familier, der lægger deres sommerrute forbi Sønderborg den anden weekend i juli måned. Grunden er en storslået Ringriderfest med flere hundrede ryttere, der er iført hvid kasket, sort jakke, hvide benklæder og lange ridestøvler. Hestene er prydet med fint bidsel og sadeltøj. Rytternes samlingssted er Slotspladsen i Sønderborg, hvorfra deltagerne sektionsvis med musik i spidsen drager gennem byens gader til ringriderpladsen, hvor der kæmpes om af bliver ringrider konge – husk det er en tilbagevendende begivenhed hvert år.

God fornøjelse Hilsen F.E Sønderborg

Folkedans i Sønderborg

Rødt – hvidt – Hvidt – rødt.  Flaget vajer i vinden – Folkedanserne og spillemænd fra hele landet havde sat hinanden stævne i Sønderborg. I alt var der samlet 500 dansere i alle aldre iført forskellige egnsdragter.

”Hil dig vor fane” – Spillemandens hilsen, musikken og fælles dans, udtrykte et gladere og sundere jeg, en glæde, du kan tage med udenfor dansegulvet. Fornemmelsen af dansen giver dig en genvej til frihed, når man lader kroppen reagerer på musikken og omgivelsernes glæde.

Folkedans indeholder en sund balance i forhold til de hæmninger og den kontrol, man ellers udøver i sin hverdag. Hilsen S.S. Sønderborg

Møde med Andrè Rieu

Jeg har lige været på en bustur til Maastricht. En skøn by. Og højdepunktet var naturligvis en koncert med Andrè Rieu og hans Johan Strauss orkester. En magisk, udendørs koncert med en blanding af lettere klassisk, valse, musik fra film og opera samt popsange.

Ikke bare folk fra hele Europa valfarter til disse udendørs koncerter på Frijthof, men folk fra hele Verden møder op. En skøn, lun aften i 26 graders varme. Han er bare en superstjerne, der har gjort klassisk musik tilgængelig for næsten alle.

Sommerhilsner fra B.G., Vissenbjerg

juli mdr. 2023 / Fuglefløjt i forhaven

Biodiversiteten trives efterhånden flere steder i vores natur. Bl.a. i grøftekanter og i vores urørte skove. Du kan også få mangfoldigheden ind i din forhave.

Jeg fodrer fuglene, og jeg har efterhånden mange forskellige arter. Mejser, spurve, en enkelt flagspætte, solsorte, finker, rødhals, sisken, musvit, dompap og måske flere. Selv de fede duer kommer forbi og får en bid.

At fodre fugle er ikke blot til glæde for fuglene og dig selv, men også til glæde for dem, der går forbi på vejen.

Sommerhilsner fra B.G. Vissenbjerg.

Marsk Tower – Skærbæk

Få et helt nyt perspektiv med udsigt over Vadehavet og Rømø langt ude i horisonten. Når du og din familie næste gang skal besøge Rømø og dens lækre strande – så smut en tur forbi Skærbæk – og få et kig ud over marsken fra det 25 meter høje tårn og mærk vesterhavsvinden.

For god ordens skyld: Tårnet er designet af den danske tegnestue Bjarke Ingels Group – god fornøjelse

Sommerhilsen fra S.S. Kolding

Oldtimerløbet I Gråsten er Danmarks største

Oldtimerløbet tiltrækker hvert år mere end 1000 køretøjer. Der er masser af publikummer på oldtimerpladsen, hvor du kan se alle former for veteranbiler, knallerter, motorcykler og meget mere. Hvis du ikke lige fik oplevelsen med i år – så er der oldtimerløb igen til næste år- og det er for hele familien.

Sommer hilsen fra K.R. Nordborg

Vikinger på Als

Tiden blev skruet tilbage da der blev afholdt Vikingemarked på Als. Der var en fed stemning. Duften af røg og de mange heste – sværdslag og brølende vikinger hørte med – tiden var skruet tilbage til vikingetiden – dit humør ville stige et par grader efter oplevelser som bueskytter, se datidens håndværk og musikere – husk at fortiden er en del af fremtiden.

Sommerhilsen fra P.B Sønderborg

Lækre grøntsager på Middelfartvej

Her tæt på Vissenbjerg har vi hver sommer den skønneste vejbod, nemlig Arnes Vejbod. I maj, juni og juli har vi det privilegium at kunne købe dagfriske, danske grøntsager og jordbær. Alt er økologisk og fra egen avl.

Her forleden kunne han fejre 30 årsjubilæum, og i dagens anledning solgte han sine varer til 1993-priser. Hans bod er et rent eldorado, og han er bestemt et besøg værd.

Hvis du ikke kender Arne, er det måske en fejl. Prøv at forlade motorvejen og kør ad den gamle landevej. Et par kilometer vest for Vissenbjerg, finder du Arne. Middelfartvej 61-63.

Sommerhilsner fra B.G., Vissenbjerg