KÆRLIGHED UDEN NODER!

Noder har det på samme måde som ord. Musik er en højere åbenbaring, som indeholder visdom og filosofi. Det er den menneskelige ånd, som er i bevægelse og som fortæller en, at vi lever og tænker. Men det når vi ikke med de første små spadestik. Vi skal først lære at lytte.

Forløser os i toner

Vi mærker musikken. Den ligger i bylivet, i forretningerne og på alle de små cafeer. Musikken er forbundet og blevet en del af os – som vores musik. Vi nynner, danser og forløser os i toner. Mærkelige tegn på et stykke papir er blevet levende. Noder, som vi ikke kan forholde os til – men alligevel berører musikken vores følelser. Den er usynlig og uhåndgribelig. Den er der bare. Selv når musikken er borte, kan vi høre den inde i os selv. Den har sat sine spor.

I dag er nodesproget tæt forbundet med matematikken og et meget veludviklet tegnsprog. Helt fra de tidligste tider har mennesket forsøgt at beskrive musikkens klang ved hjælp af symboler. I middelalderen brugte man ikke noder, men et tegnsæt som kaldtes neumer – som var mere et tegnsystem, der kunne vise, om sangen skulle gå opad eller nedad i sit tonesprog. Noder, som vi kender dem, opstod først, da der blev brug for at man kunne komponere melodier, som en tredjepart så kunne gengive. Helt som komponisten havde tænkt sig.

Musikken leger med vores forventninger

Det har været kompliceret og besværligt at skrive skønmusik. Komponisten, sangskriveren, lydkunstneren er optaget hele tiden, og den tid kan ikke måles, for den bevæger sig stort set altid i komponistens drømme og vågne tilstand. Der er så mange faser og led i skabelsen af musikken, lige fra de første noder, som sættes på nodepapiret, eller når den første akkord bliver fundet og når frem til lytteren. Er det godt nok, er det tilfredsstillende – står musikken, sangen så stærkt og egenartet, at den med lidt held kan blive et hit?

Musik og lyd har stor effekt og påvirker også vores sindstilstand. Vi kan bruge musikken bevidst til at lægge en stemning an, eller ligefrem ændre vores humør eller aktivitetsniveau. Musikkens evner til at vække vores følelser hænger sammen med den måde, hjernen aktiveres på. Når vi hører musik, bliver der leget med vores forventninger og vi opnår en behagelig lystfølelse i kroppen. Det hænger sammen med, at musik påvirker et særligt belønningssystemet i hjernen.

Unik intimitet mellem publikum og kunstnere

Men hvor er vi henne i musikken? Lad os prøve at lege lidt med vores forventninger. Mange af de forskellige musikværker, vi roder rundt med i vores hverdagsliv, har mange forskellige retninger og er ikke lige nemme at afkode, hvis vi lever og ånder i en lille provinsby.

Storbyen har imponerende koncertsale med store og små scener, der indbyder til fællesskab og unik intimitet mellem publikum og kunstnere. Studier og små smalle spillesteder, som tilbyder forskelligartede kulturelle oplevelser.

Celloen eller Saxofonisten – glød af farver

Men lad os lige prøve at hoppe rundt efter vores egne toner og erkende, at selvfølgelig kan vi mærke pustet fra storbyerne, men der er nogen, der siger, at værdien i at blive overset automatisk giver mere plads til lokale frivillige, som er med til at skabe en klar stedsidentitet.

Selvom der ikke forekommer noder i vores lille afslutning, forsvinder musikken ikke. lad os tillade os selv at blive forført af et lille flerfarvet unikt musikaspekt, som kan opstå mellem alle mennesker. Det er tonen fra violinen, celloen eller saxofonisten, der med en glød af farver fylder vores musiske ører med bløde toner og forstøver rummet med kærlighed.

Det er en oplevelsesmetafor, en bevidstheds følelse, en kunstnerisk scene, der fortæller, at livet indeholder mange forskellige bøjninger, men at vi i fællesskab kan rette dem ud.

Billederne er illustrations – foto – Copyright