Skrevet af: Suzanne Bang – Agust 2026 -artikel nr. 4

SOMMER OPLEVELSE  NORDJYLLAND

“NØRRE NISSUM KIRKE”

” I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, her har jeg rod – herfra min verden går ”

Ja, sådan lyder det i H.C. Andersens tekst og jeg kan helt tilslutte mig ordene.

Især når solen skinner og naturen viser sig grøn og frodig, og forskellige landskaber og dialekter åbner sig. Så lille et land og dog så mangeartet. Et hav, der omkranser os på mange sider, og kunsten der løfter.

Nyeste skud på kunstmuseums stammen er langt væk fra København.

En nordjysk afart af Statens museum for Kunst – nemlig SMK i Thy.

Det er blevet til en flot udstillingsbygning og smuk renovation af tidligere bygninger – omgivelserne er fantastiske med det diamantblå vand – et rent naturshot. Er man til billedkunst, er det et besøg værd.

Danmark har utrolige mange kirker – alle med et eller andet særpræg og en eller anden spændende historie.

På toppen af en bakke 76 m over havet finder man Nørre Nissum Kirke.

En romansk kvaderstens bygning fra 1100-tallet.

Står man på toppen af bakken, er der udsigt til Limfjorden, men det der gør den særlig attraktiv, er det indvendige af kirken.

Her finder man det ”Gyldne alter ” skabt af kunstneren Peter Brandes.

Det er så rent, moderne og ufatteligt smukt, at det næsten tager pusten fra én.

Peter Brandes har skabt en altertavle af usædvanlig skønhed, som er fyldt med fine detaljer, som driver ens fantasi ud på mange stier – der er mystik og har tråde til det Gamle Testamente.

Jeg var stum af benovelse, samtidig med min lille Miss Marple hjerne kørte på højtryk – hvad var det nu de 11. motiver skulle fortælle?

Jeg løste ikke helt gåden, men synet efterlod en form for mysticisme og modernisme hos mig.

Også alterbordet var moderne og rent i sin form – støbt i bronze, og det hele klædte hinanden.

Peter Brandes var jo en meget kendt kunstner og han er også manden for den fantastiske gyldne Kongeport i Roskilde Domkirke.

Tekst og billeder er leveret af skribent Suzanne Bang – Copyright