TEATER PRÆMIERE I PROVINSEN

Det varme lys fra de slidte projektører tændtes med en svag brummen, og scenegulvets gamle træbrædder gav efter med de velkendte knirk. Livet på scenen begyndte at vågne op, og atmosfæren udstrålede magi og tryllebandt de mange skuespillere i deres forskellige roller. Scenen var sat og en summen fra de mange tilskuere, som var begyndt at finde deres pladser, kunne høres igennem tæppet – ”Ej blot til lyst”.

Bag tæppet, hvor de små omklædningsrum var placeret, kunne man opleve, at spejlene gennem årene var blevet kantet af de mange små varme pærer.  Luften var tyk af forskellig hårlak og teaterpudder. Og den kolde kaffe var som sædvanlig urørt.  Selv om pladsen var trang, og kostumerne hang tæt op ad hinanden, skulle man næsten tro, at der ikke var plads til de mange kostumeskift, som medspillerne skulle igennem til aftens præmiere –

”Min kone har fundet en elsker”.

Men igennem de mange prøver havde man lært at trække maven ind, når en kollega skulle forbi. Den tæthed, der lå i rummet betød, at man lærte hinandens åndedræt og nervøse trækninger at kende. Fejlene kunne ikke skjules i det lille omklædningsrum. Hvis en replik var faldet til jorden, faldt den tungt. Men det betød også, at redningsaktionen fra omgivelserne var der øjeblikkelig.

Livet på scenen før tæppefald bærer en dyb, poetisk symbolik, der ofte trækker tråde til både teatrets verden og selve menneskelivet. I bogstavelig forstand refererer det til den sitrende energi, de hektiske forberedelser og det præstationspres, der opstår og eksisterer i minutterne og sekunderne, før tæppet går op.

Livets scene er en 2.500 år gammel kunstart og kan opfattes som en metafor for menneskelivet, hvor vi alle spiller forskellige roller, møder udfordringer og forsøger at finde os selv. Lad os udfordre vores egne tanker om, at verden er en scene, hvor følelser og handling udspiller sig i det virkelige liv.

Teatret fortæller ofte historier, der afspejler lokalområdets liv, kultur og en masse udfordringer, hvilket giver den lokale borger spejling og genkendelse. Forskningen i det lokale kulturliv viser, at teatre opbygger social kapital og styrker sociale strukturer.

Et teater trækker gæster til om aftenen, hvilket understøtter lokale restauranter, cafeer og handelslivet omkring forestillingerne. Desuden er teatret med til at give byen karakter- og ikke kun fremstå som provinsiel soveby- men aktivt udtrykker sit eget særpræg.

Men lad mig slutte af med det kreative kaos og forberedelserne: Skuespillere, sangere og dansere lægger den sidste makeup, retter på kostumerne, varmer stemmerne op og får de sidste bemærkninger fra instruktøren. Nerverne og den mentale opladning får det sidste ”pift”. Det er i de sekunder og minutter, det ekstremt høje pres bliver fordelt i kroppen.  Der er tid til at visualisere inden mødet med publikum.

LAD FORESTILLINGEN BEGYNDE

Billederne er illustrations – foto – Copyright