BANKEN KVINDERNE OG “UVÆSNET”

Et nostalgisk billede af runde hjørner – det åbne lokale med dets små kroge bliver belyst af lamper, som lægger et behageligt lys af små bløde skygger, hvor datidens bankkunder ikke forsvinder. Det var kundens oplevelse i 1900-tallet. Vi er tilbage i en tidsramme, hvor oppustede ”antikke” cigarrygende mænd præsenterer sig selv før deres koner i den forvisning om, at tiden havde givet dem rettighederne til at tænke.

Oppustede og antikke

Ja kære læsere, vi skal bevæge os tilbage til begyndelsen af 1900-tallet og videre frem gennem årene, hvor alle systemer blev skabt af mænd og ledet af mænd.

Vi skal igennem nogle kringlede ordudvekslinger og alligevel forstår vi i dag ikke en meter af datidens tankegang. Allerede i 1881 var der en, lad os kalde det en voksen debat blandt de lærde mænd og ministerier om, at pigerne kunne optages på statsskolerne efter rigtig gode skoleresultater.

Mænd med videnskabelig dannelse

Ministeriet skrev dengang, at spørgsmålet om kvindelige elevers optagelse i de lærde skoler, ikke kun var et pædagogisk spørgsmål men også i sin konsekvens ville blive et socialt spørgsmål. Hvis man optager et større antal kvalificerede kvinder i de lærde skoler, ville de også senere gøre krav på de rettigheder, som eksamen berettigede dem til.  Dengang var det forbeholdt mænd med videnskabelig dannelse.

Man kan forstå, at det er en tung tanke, der er landet i ministeriet, så tung at den bliver betragtet som et eksperiment og et revolutionært skridt, som den lærde skole på ingen måde bør gå i spidsen for. Svaret bliver: at man på det bestemteste fraråder, at der gives tilladelse til at optage kvindelige elever på den lærde skole.

Højpandede tidsrammer

Men lad os komme tilbage til banken. hvor man bøjer sig nostalgisk for tanken om, at det kunne blive min bank fremover. Personalet i datidens bank udtrykker sig i små forståelige doseringer, som får en til at føle, at man er i gode hænder.

Der mangler bare et lille bitte komma. Bankpersonalet var på det tidspunkt kun mænd. Det får mig til at placere nogle historier fra 1930’erne.

Lad os prøve at kravle lidt længere ind i datidens finansielle verden, som bekendt kun bestod af ensrettet tænkende mænd. Der var i den tidsramme virkelige højpandede, som havde samlet den finansielle sektor, hvor ansatte var pænt klædt på og fik lov til at arbejde i smukke omgivelser. De var det, man kaldte pæne funktionærer, mange med realeksamen og ambitioner om at være alt andet end arbejderklasse, men hertil og ikke længere. Direktionen   havde sørget for, at alle de bankansatte skrev i den samme takt. Så der var ikke mange ord, der faldt ud af den daglige rytme.

Guldfisk uden hjerne!

Direktionerne i sparekassen og banken var ikke bange for at blande sig i private forhold. Direktionerne fandt det bl.a. naturligt at afgøre, hvornår en medarbejder havde økonomisk grundlag for at gifte sig:

Og svaret tilbage til – Hr. Assistent Andersen.

Som svar på Deres ansøgning af 10. denne måned., skal vi hermed meddele Dem, at direktionen giver sit samtykke til, at De indgår ægteskab på betingelse af, Deres kæreste med samtykke af sin moder, indsætter et beløb på kr.1.300,00 i Sparekassen Forvaltningsafdeling til dækning af det manglende beløb i den indtægt, som Sparekassen forlanger for Giftermålets indgåelse, nemlig kr. 4.500,00.

Ak ja – man må føle sig som en medarbejdende guldfisk uden hjerne, når man allernådigst får dispensation fra tidens firkantede personaleregler i banken. De kvindelige funktionærer måtte slet og ret forlade jobbet, når de blev gift.

Kvinder søger ind i banken

Men lad os komme tilbage til erindringer fra en tidligere bankansat, der åbent fortæller, at da han havde været i lære et par år, annoncerede banken efter en ny elev. En ung pige kom for at søge pladsen og fik en samtale med direktøren. Bagefter blev han kaldt ind til chefen – der bredt smilende sagde ” Nu skal De høre. Den unge dame, som søgte plads som elev, kunne De tænke dem at arbejde sammen med hende?” – ”Det kunne jeg måske nok, men da ikke på en arbejdsplads”

Bankvæsen var bestemt ikke noget for kvinder. Kunderne vil da ikke bryde sig om at blive ekspederet af en ung pige, når der var noget, der drejede sig om kreditter, obligationer eller aktier, som et pengeinstitut nu engang beskæftiger sig med. Det fremgik tydeligt af min chefs mimik, at han mente det samme som jeg.

Eftertanke

Når alle mine nakkehår har lagt sig pænt ned, vil jeg slutte af med, at i dag kan du ikke komme ind i et pengeinstitut uden at det vrimler med kvinder bag skrankerne. Erkendelsen har været, at kvindelige medarbejdere ofte er flittigere end mænd, og ingen bankkunder vil i dag føle sig generet over at købe værdipapirer eller få rådgivning af en kvindelig medarbejder.

Det sjove ved hele denne lille historier er, at der stadigvæk er skeptiske mænd, der af en eller anden mærkelig grund fornemmer, at de har lidt mere mellem ørerne end det modsatte køn. Det på trods af, at kvinderne gennem årene har forceret og overtaget mange vigtige samfundsopgaver inden for rådgivning og økonomi.

Billederne er illustrations – foto – Copyright