Skrevet af: A.H. – 2025/1

ALS – MIT LIV – MIN Ø

Når jeg kigger i krystalkuglen, møder jeg intet. Nok fordi vi skal så mange år tilbage i vores historie. Indførelsen og brugen af Danmarks første lokale kraftværker, der ikke gjorde brug af fossile brændstoffer. Vi skal tilbage til en tid, hvor luften var ren og klar, og der ikke blev tænkt en hattemeter over klimaforandringer.

Vibæk vandmølle datidens kraftværk

Kære læsere. Vi skal tilbage til middelalderen, hvor vandkraften fik stor betydning og var en vigtig teknologi, der blev en historisk forståelse og en begyndelse på en hastig udviklingsperiode, både nationalt og lokalt. Der har været vandmøller i Danmark siden 1000-tallet og selv historien om vores udnyttelse af vandets kraft er også en fortælling om konger, klostre og magt og om den industrielle udvikling i Danmark.

Datidens vandmøller var ofte placeret i smukke naturområder, hvor den udnyttede vandløbets kraft, der påvirkede det omkringliggende landskab, men også blev et samlingspunkt for små opstående lokalsamfund, som Vibæk Vandmølle på øen Als blev symbol på. Det er her historien har sin begyndelse og fortæller, at Vibækken var et af de længste og vandrigeste vandløb på Als, men desværre i året 1830 begyndte vandtilførslen at svigte om sommeren, og man valgte klogt nok at opfører en vindmølle i 1835, som står oven for vandmøllen.

Tidlig industrialisering

Sjovt nok med den udvikling. I dag tænker vi for meget eller for lidt – vi er omgivet af alverdens opfindelser – der bringer nogen persongrupper helt ud af fatningen. Bevares – det er en del af vores virkelighed – det kan man ikke sige om fortidens opfindelser. Her var det enkelte ting, der var under udarbejdelse. De fleste tænker på korn og mel, når vi taler om møller, men det er langt fra hele fortællingen. Allerede i 1100-tallet har man haft møller, som kunne vaske og filte uldent stof. Vandkraften var afgørende for Danmarks tidlige industrialisering – længe inden dampmaskinerne kom i 1800-tallet.

Det er lidt sejt, og man er nødt til at nikke lidt anerkendende. Der var noget, der kørte rundt mellem ørerne på nogle dengang.

I 1600-tallet blev vandkraften brugt til hammermøller, der forvandlede møllehjulets kraft til vertikale hammerslag, der kunne udhamre geværløb, ligesom man brugte vandkraft til krudtproduktion ved at lade to møllesten blande salpeter, svovl og trækul.

Viden giver status

Livet omkring vandmøllen i Vibæk var præget af møllen og dens helt centrale betydning for omegnen og landsbyens liv og økonomi. Man kan næsten sige, at mølleren og hans familie blev opfattet som byens fine nobiliteter, som havde højere status end de omkringboende bønder.

Han kunne dyrke sin egen jord, holde dyr og tjene penge på mølleri, og en rigtig dygtig møller kunne tjene rigtig mange penge.

Allerede dengang kunne man fornemme en lille opdeling i samfundet. Mølleren havde, gennem sin højere viden om møllens drift, ofte vigtige poster i landsbyen, fordi han både var velstillet og havde bedre uddannelse end de fleste.

Datidens lokalavis

Møllen var desuden omegnens samlingssted, hvor man altid kunne høre nyt og møde andre. I mølle-stuen kunne man få en slapper sammen med de andre bønder, få en kop øl eller ryge en pibe tobak. Snakke om alt mellem himmel og jord mens man fik malet sin korn. Møllen var faktisk datidens lokalavis.

Møllen var jo ikke en almindelig bondegård. Der var soveværelse med rigtige senge. I køkkenet var der placeret et stort jernkomfur, og der var både en fin stue med datidens mahognimøbler og kniplede, hvide mellemstykker og en storstue med fine møbler.

Det historiske fornægter sig ikke, og vi er vidne til et begyndende udviklingseventyr – som ikke er slut endnu! Datidens virkelighed er et besøg værd.