Broager Kirke. Et smukt monument

Som født og opvokset i nærområdet, får det en til at tænke tilbage.  Ja, som så mange andre var jeg modtagelig for datidens historie, som på alle mulige måder blev fortalt igen og igen.   Ak ja. Til sidst hang der så mange udvidede vinkler på de forskellige lokalhistorier. – Men nu skulle det skrevne ord være rigtig nok😊.

Fortællingen er om Broager kirkes tårn. Det fortælles, at i et slot på Smøl Vold boede to søstre, der var siamesiske tvillinger og sammenvoksede ved lænden. Den ene døde før den anden, men man turde ikke skille dem ad for at redde den levende. Nogle dage efter døde hun også.

Den længstlevende bestemte, at slot og gods skulle sælges, og en kirke bygges for pengene. Det blev Broager Kirke. Til minde om søstrene blev tårnet rejst med dobbelt spir. Det højeste spir minder om den søster, der levede længst.

Så skulle historien være slut – men nej – vi ruller lidt videre. I realiteten er begge spir dog lige høje. Men fordi de hælder mere eller mindre mod hinanden (det nordre mest) og mere eller mindre mod øst (det sydlige mest) på grund af den fremherskende vestenvind, ser det ud som om, at det ene er højere end det andet, hvis man betragter dem direkte fra et af verdenshjørnerne. Ak ja, den vind og verdenshjørner!

Men lad mig slutte af med Broager Kirke, som kendes fra 1209. Den er bygget af munkesten i sidste halvdel af 1100-tallet, først apsis, så kor og så skib. Den romanske bygning havde runde buer og små højtsiddende vinduer. Det meget brede tårn fra omkring 1300 er senromansk, hvorimod spirerne fra 1400 er gotiske.

Egernsund – Historien om Teglværkerne

Kære læsere.

Som alle sikkert er blevet klar over med årene, oser og indeholder vores lille del af Sønderjylland en stor kulturarv. Ca. 13 km fra Sønderborg ligger Egernsund, der gennem generationer har haft afgørende betydning for naturen og ikke mindst for de mennesker, der levede og arbejdede der.

Tegl, tegl og atter tegl er kodeordet. Fra middelalderen og helt op til vores tid var Egernsund knudepunkt. Ikke bare for området, men for hele Nordeuropas teglværksindustri. Selvom man i dag stadig finder teglværker i området, er fordums storhedstid ovre. Historien lever dog stadig, og den skal jeg prøve at fortælle lidt om.

I mere end tusinde år har man hentet det dyrebare ler op fra undergrunden og brugt det til at opføre huse, slotte, kirker og forsvarsværker. Teknikken med at brænde ler til mursten og tegl er gennem tiderne blevet forædlet og videreudviklet, men helt op til midten af 1900-tallet foregik både ler gravningen og forarbejdningen af stene i hånden. Det fortælles, at en arbejder kunne håndstryge op til 6.000 sten i løbet af en arbejdsdag.

Arbejdet var både hårdt og farefuldt, og man risikerede at styrte ned i lergravene, brænde sig på de store ovne, drukne, når stene skulle lastes eller blive klemt fast, når de tunge læs skulle flyttes. Kvinder og børn hjalp til, når stenene skulle vendes under tørringen i det fri. Ofte var det hele familien, der arbejdede på tegnværket.

Lige her til sidst: I 1700-tallet var området særlig kendt for de specielle Flensborgsten. Flensborgstenene var faste, gule tagsten og en smule tyndere, end de sten vi kender i dag – men dette er kun en lille del af Egernsunds historie. En anden lille specialitet er kunstnerkolonien i Egernsund. Egernsund og Gråsten blev center for sønderjysk småskibsfart i hele østersøområdet.

Billederne er illustrations – foto fra Egernsund / Copyright

Teglskulpturen på Havnepladsen er lavet af bysbarnet Martin Qvist.

Også på havnepladsen står det gamle restaurerede hejseværk, som blev brugt til landets sidste trækfærge, indtil broen åbnede i 1968.

Egernsund Kirke – blev bygget i 1909 af håndstrøgne sten fra egnens teglværker

C.J. Skibs – og Bådebyggeri hvor medarbejderne, som er uddannede skibstømrere, har specialiseret sig i at ombygge fiskekuttere etc. Og specialopgaver.

H.C. Andersen i Gråsten

Vi kender alle sammen H.C Andersens historie om ”Den lille pige med svovlstikkerne ”

En rørende fortælling om en lille pige, der går rundt med nøgne, små fødder, der var blevet røde og blå af kulde. I et gammelt forklæde holdt hun en mængde svovlstikker, og et bundt gik hun med i hånden. Ingen havde givet hende en lille skilling. Sulten og forfrossen gik hun og så – så forkuet ud, den lille stakkel!

Resten af dette smukke eventyr, er en sørgelig fortælling, som I selv må læse.

H.C. Andersen skrev eventyret i 1845. Næsten i vores baghave. Ja, vores kære verdensberømte forfatter var på besøg hos hertugfamilien på Gråsten Slot. Forinden havde han modtaget 3 skitser fra en forlægger, som bad ham om at vælge et af dem. På blot en dag skriver Hans Christian et eventyr, der bliver verdensberømt.

Skulpturen af ”Den lille pige med svovlstikkerne” er lavet i bronze og står på en sokkel af røde granitblokke, den blev udført i 1992 af kunstneren Jytte Thomsen – Bagsiden af skulpturen er skærmet af en lille væg af mursten, og foran er der placeret to bænke, så man kan sidde og betragte kunstværket og tænke på historien om den lille, forfrosne pige.

Billederne er illustrationsfoto. Copyright