DET SIDSTE SUK

 Og 2 andre små artikler:

Kulturnatten – Martin med Fløjten

Det sidste suk – Sønderborg

Ja det blev det sidste suk – Fiskeladen og andre lader, der summede af forskelligt folkeliv, bliver barberet ned – kommunen har talt. Skrevet og fortalt, at hele kajområdet skal rives ned og give plads til beboelsesejendomme.

Musikkens, tonernes betydning, er placeret på en sidespor. Selv om hele området på en måde bliver statisk, forsvinder toner og musikken ikke – den bevæger og flytter sig i samme rytme og retning som alle de 400 musiske mennesker, der holdt til i Fiskeladen og SundHalle.

Man får en fornemmelse af, at det hele er kommunalt mellemtænkning, hvor det sociale element bliver overset. Fremadrettet bliver synsbilledet små Manhattan områder, kedeligt og præcist uden rytme, og som ikke passer ind i en udviklende bykultur. Men fint skal det være. Udsigten skal være i orden. Det tænkte kommunale billede af havneområdet må ikke blive forstyrret.

Vi flytter –

Billeder: Jan Klinksgaard /Broager / Copyright

Kulturnat Sønderborg 

Som de fleste større byer i vores lille kongerige er den lokale kulturnat en aften, hvor frivillige foreninger og offentlige myndigheder etc., er gået sammen og fremviser et stimulerende kulturliv med en bred vifte af foreningsaktiviteter.

Når jeg nævner de fleste større byer, er det nok gået op for læseren, at Sønderborg er hovedstaden på Als. ”Kulturnatten” blev åbnet på den helt rigtige måde af borgmester Erik Lauritzen, som b.la. nævnte at kulturnatten havde eksisteret siden 1996.

Med velkomsttalen er der åbnet op for en kulturnat, der samler, spreder og åbner op for de mange forskellige samfundslag, som Sønderborg indeholder. – Et virvar af oplevelser for hele familien samt små underholdningsspecialiteter for de helt yngste.  Scenen var belyst og indtaget af MGP-sanger Emma Lihle.

Med lidt trylleri fylder vi havnefronten med over 100 boder, som indeholder vidt forskellige foreningsaktiviteter som Sønderborg kan tilbyde sine borgere. En palet af farver, som fortæller de mange besøgende fra nær og fjern, som gæstede byen den aften, at Sønderborg er en by med indhold.

Ja desværre – det er kun en lille omtale – men lad mig lige nævne en lille foreningsspecialitet:

Et menneske at tale med ”Vi er her og vi lytter”.  Offerraadgivning.dk – som hjælper dig videre.

Og – Den blå kolonihave. En forening, hvor medlemmer i fællesskab dyrker blåmuslinger og tang på liner i havet omkring Sønderborg ” En musling renser 200 liter vand i døgnet” Kunstigt åndedræt til et træt havmiljø”

Martin med fløjten 

Som sønderborgenser kan det glæde ens kulturhjerte at sidde på den lille plads, der er laver på Sankt Jørgens Gade. Besøget gælder Martin – en spændene skulptur, der udviser mere end sine egne bevægelser og er lavet i bronze af vores lokale kunstner Vibeke Fonnesberg.

Martin med fløjten blev født i Silkeborg og voksede op på en fattiggård. Omkring 1930 dukkede Martin op i Sønderborg, og det blev starten på en ny tilværelse. Han levede som klunser og gik i starten rundt i byen med et signalhorn for at fortælle, at nu kom han med sin vogn, for at indsamle brugte ting. Borgerne blev så trætte af at høre på signalhornet, at politiet fik til opgave at overtale Martin til at benytte en togfløjte i stedet – deraf navnet.

Han døde fattig, men respekteret, for sin visdom og venlighed – En lokal historie, som kunstneren Vibeke Fonnesberg med stolthed har fortolket med indsigt og udført i sin bronzeskulptur af en tidligere borger.

Alle Billederne er illustrationsfoto: Copyright