DSB KØBTE TOGSÆT MED LUKKEDE ØJNE

Når vi nu igen skal snakke jernbanedrift i vores lille land – er vi nødt til at tænke lidt tilbage – vi har jo i sagens natur ikke de store erfaringer med DSB-ikon spind og mindeord fra begyndelsen af 2003 tallet – hvor tanken var: at Danmark blev mindre jo hurtige man kørte – tanke ikonet fortsætter og oversættes med, at man i dag kan spare minutter mellem København og Aarhus ved endnu engang, at bruge en masse statskroner i projekter der ikke har virkelighedens interesse.

DSB købte togsæt med lukkede øjne

Tilbage i 2003 stod det klart, at man ønskede Italiens togdesign i topklasse til at rulle rundt på de danske jernbaner skinner. DSB`s bestyrelsesformand Knud Heinesen underskrev en ordre på 83 dieseltog til den indenlandske fjerntrafik til en samlet pris på omkring fem milliarder kroner.

De nye tog er navngivet IC4 som udtryk for, at hver togsæt består af fire vogne, og samtidig ønsker DSB med navnet at markere en ny generation af sine tog som en form for opgradering af IC3 – togene, det hele skulle resultere i hyppigere afgange og kortere rejsetid.

Men som vi alle ved – kom det til at gå helt anderledes

Toget afgår – til Odense fra den nye hovedbanegård

Indledningen var kun den kedelige del – lad os prøve at bevæge os ind i historien hvor familie Frandsen fra Amaliegade skal en tur til Odense – deres lille søn på 11 år havde ikke sover hele natten, han var spændt og havde drømt om det store eventyr han skulle opleve denne morgen – han skulle for første gang kører med toget for at besøge familien i Odense, han havde godt nok fået fortalt at de skulle ind på en meget stor banegård i midten af København.

Ganske rigtigt Hovedbanegården i København var et stort virvar af snakkende, råbende og rejsende gæster, klaprende træsko fra drager og fløjtende konduktører – dengang var der opdeling i togvogne, f.eks. familie Frandsen fra Amaliegade rejse på første klasse – andre på anden eller tredje klasse, men det der virkelig kunne tage pusten fra alle de rejsende gæster, var de store damplokomotiver der i datidens med rasende fart fik de mange rejsende frem til de mange forskellige destinationssteder.

Tilbage i tiden og en begyndende jernbane historie

Jernbanen var en mindre revolution. Pludselig kunne folk komme hurtigt omkring og hvis vi tænker tilbage på H.C Andersen som forlod Odense i 1819, var han næsten 2 døgn om at nå København med postvogn, og så var han endda heldig, at det ikke var dårligt vejr over Storebælt.

Men da H.C. Andersen i december 1867 blev udnævnt til æresborger i Odense, tog rejsen fra København knap seks timer med jernbane og dampskib over Storebælt – her er der tale om en væsentlig besparelse i tid – mellem landsdelene.

Moderne tider

Det er mere end 150 år siden, at jernbanen tværs over Fyn åbnede. Den 7. september 1865 kl. 13,30 rullede det første tog ind på den nybyggede Odense Banegård. Moderne tider var kommet til den fynske hovedstad. Rejsen mellem landsdelene var måske ikke altid lige bekvem, men det var helt fantastisk, at man kunne rejse fra Nyborg til Middelfart på nogle få timer.

Søndag den 15. september var den helt store dag hvor den almindelige odenseanerne for første gang kunne springe på toget, og folk strømmede til i stort antal – der var så mange rejsende, at adskillige måtte tage til takke med at blive befordret i kreaturvogne. Et scenarie, der gentog sig de efterfølgende søndage.

Engang for længe siden

Jernbanen var datidens revolution men dengang som nu tænker man i hurtighed – de indsatte rene persontoge var den hurtigste måde at krydse landdele på – Persontog gjorde kun holdt ved de opførte stationer, hvorimod de langsomme lokomotiver med blandede togvogne også gjorde holdt ved datidens holdepladser efter en nærmere plan. Togene krydsede altid hinanden i Odense. Som den fremgik af datidens presse, var der utilfredshed med køreplanen – ikke så meget med rejsetiden over Fyn, men den manglede tilpasning med færge og togtrafik mod København. På grund af spildtid ved postbåden i Nyborg og dårlig tilpasning med togafgange fra Korsør blev rejsetiden ikke meget kortere end før den fynske banes åbning, når man skulle til København – rejsetiden var ca. 9 timer

I 1866 kørte togene derfor efter en ny, forbedret køreplan, der muliggjorde en rejse fra Odense til hovedstaden på ca. 7 timer og 20 minutter.