Skrevet af: Skribent Bertha Grønning. – 2025/ 4

DUMME SVIN FINDES KUN I FOLKEMUNDE

I vores evige jagt på det modsatte – har vi i folkemunde skabt et monster ”menneskegrisen”, selvom vores naturhistorie handler om tamsvinet, som nedstammer fra vildsvinet og ikke har noget at gøre med det, vi mennesker ynder at udtrykke i folkemunde.

Vi bruger gerne udtrykket ”det dumme svin”.  En nedsættende og meget stødende vending om vores nærmeste – det er en negativ vending og opfattelse af vores tamsvin, som på ingen måde stemmer med dens faktiske intelligens.

Selvom vi i daglig tale bruger ordret ”svin” ”miljøsvin” eller ”skovsvin,” så lad os stille og roligt vende tilbage til historien om grisen, der er et klogt dyr, og som i dens korte levetid kan lære og løse komplekse opgaver.

 Grisens adfærd

Tamsvinet nedstammer som sagt fra vildsvinet, der lever i skovområder. Selvom der sandsynligvis er sket en vis selektion for bestemte egenskaber, er grises adfærd de samme som for tusinder af år siden. Grise har en utrolig evne til at tilpasse sig forskellige forhold, og grisen er i stand til at ændre adfærd. Grisens normaladfærd er den adfærd, dyrene viser i deres naturlige omgivelser, nemlig når de går fri ude i naturen.

Dumme svin? Nej.

Hvis der findes dumme svin, er det i hvert fald ikke blandt grisene. Grise er intelligente, sociale og værdifulde dyr. De er klogere end hunde og treårige menneskebørn. De kan lære, huske og anvende information på avancerede måder. Grise kan genkende ansigter og tilpasse sig nye situationer.  De danner sociale bånd med hinanden og opdrager deres unger sammen. Grisene drømmer, bygger reder, er i stand til at genkende deres eget navn og er utrolig renlige. Og urin og afføring lægges langt fra hule eller rede (i det frie). De udfører ikke klassisk kropspleje, som man kender det fra en kat, der slikker sig. I stedet bruger de omgivelserne til at klø og gnubbe sig op ad, så tag højde for gode klømuligheder i indretningen af de arealer, de har adgang til.

Ofringer

Svin indgik i oldtiden ikke i moseofringer, således som de øvrige husdyr. Måske var det ikke fint nok eller kostbart nok for guderne? At menneskene dog satte pris på en god flæskesteg er tydeligt. Svinet er talrig repræsenteret i bopladsernes affaldslag, samt nedlagt i grave sammen med får og kvæg som et måltid på rejsen til Dødsriget.

Landbrugets vej fra Morten Korch til dyrefabrik

Der er sket meget på de seneste 50 år. Gårdene er blevet færre men større og fremstår nu som kødfabrikker.

I Danmark produceres der årligt omkring 30 millioner grise. Denne intensive svineproduktion har store konsekvenser for både miljø, dyrevelfærd og klima.

Samtidig dør der årligt omkring 10 millioner grise. Det er omkring 30.000 pr døgn. De dør af sult, sygdom og misrøgt. Mange nyfødte grise dør af sult, fordi soen, der er fikseret det meste af sit liv, har fået hormoner, der får den til at avle flere unger, end den har dievorter. Den kan få op til 20 grise men har kun 14 dievorter, så de svageste grise dør af sult. Andre dør af sult ved fravænning, som sker allerede efter tre uger. (I et normalt landbrug sker afvænning først efter et par måneder).

Her smiler grisene

På en økologisk gård i bunden af Isefjord smiler grisene. De går ude hele året, hvis de vil, med græs, træer, udsigt til fjorden, mudderpøl og masser af plads til at bolte sig, grave i jorden og have familieliv. Ingen grise har ringe i trynen og alle grise har krølle på halen, fordi de ikke har fået klippet halen af, som grisene får i industrilandbrug. Grisene spiser kløver, mask fra lokal ølproduktion, brød og andre gode rester fra lokale virksomheder. Dertil får de et tilskud af økologisk kraftfoder uden soja.

Og grisene på gården taler med halen ligesom hunde. De logrer med den som en helikopter, når de er glade og i gang, og de kan også stikke halen mellem benene, når de er utrygge. De har masser af sprog.

Jens Hansen har en bondegård

Nej, der findes ikke længere bondegårde. Der findes kødfabrikker. Aldrig har der været så mange husdyr i Danmark som i dag, men vi har samtidig aldrig haft mindre med dem at gøre. Der bliver aldrig snakket med dyrene. De står stuvet tæt sammen og kommer aldrig ud. De er lukket inde fra fødsel til død. Er det værdigt?

Billederne er illustrations – foto- Copyright