EN UNDERLIG SNEGL!

Et udtryk, der bruges af mange. Men sneglen er virkeligt et underligt dyr. Alene i Danmark omkring 370 arter. Godt 200 lever i havet og lidt mindre på landjorden.

En snegl er et bløddyr. Altså helt uden skelet, som de fleste andre skabninger ellers har. De landlevende kan opdeles i to arter. De nøgne og de husbærende. De mest almindelige af de nøgne er skovsneglen. Sort og rød. Og så den iberiske dræbersnegl.

De mest almindelige husbærende snegle er have- og lundsnegle og naturligvis vinbjergsneglen, som for mange er en delikat spise. Den bedst kendte snegl i vandet er nok en konkylie.

Sneglehuset

En husbærende snegl kan ikke overleve uden sit hus. Skallen er nemlig en indgroet del af sneglens krop og kan ikke bare forlades. Selv små skader på huset kan blive fatale, da de gør sneglen sårbar overfor infektioner og rovdyr. Derfor har de husbærende snegle udviklet avancerede tekniker til at reparere mindre huller og revner. Omkring 95% af sneglehuset består af kalk, som i sig selv ikke er særlig stærkt, men når det blandes med de resterende komponenter, primært proteiner, bliver styrken flere 1000 gange større. Indersiden af skallen, kappen, er foret med et væv, og fungerer som kalkdepot. Hvis huset bliver skadet, sendes kalk fra kappen ud til skallen. Efterhånden som kappen tømmes, leverer sneglens version af blodceller, kalder hæmocytter, store mængder kalciumkarbonat ud til de beskadigede områder og lapper hullet.

Lidt mere anatomi. 

Som sagt har en snegl intet skelet Den har heller ingen tænder. Den kan altså ikke bide. Men den rasper føden i stykker med sin tandede tunge Den har to par følehorn. Det øverste par indeholder øjnene og det nederste par indeholder føle- og sanseorganer. Den bevæger sig på en stor fød, hvor den forreste del udskiller en masse slim, som den bevæger sig hen over. De fleste husbærende snegle, har en størrelse på omkring et par centimeter. Vinbjergsneglen lidt større. De fleste sneglearter bliver kun et par år gamle. Vinbjergsneglen kan leve op til 10 år.

Vinbjergsneglen

Vinbjergsneglen bliver betragtet som en delikatesse. Især i Sydeuropa. Da den ikke betragtes som kød, kunne den spises i fasten. Dens hus er ca. 4.5 cm. høj og 4 cm. bred. Den største landlevende snegl findes i Centralafrika. Her lever en snegl, hvis hus er 20 cm. lang og den lægger op til 200 æg 5 gange om året. Den aller største art, Achatina, kan blive op til 37,5 cm. lang. Altså huset.

Kan en snegl få unger med sig selv?

Ja, en snegl er hermafrodit, så i teorien kan den parre sig med sig selv. Snegle er både hanner og hunner.  Men oftest parrer de sig med en anden snegl. Når to snegle parrer sig, sætter de hver sin brede fod mod hinanden, kæler hinanden med følehornene og skyder en kalkpil ind i den anden snegls krop.

Fjender

Huset beskytter godt. De nøgne snegles fjender er frøer, skrubtudse, spidsmus og grævling. Og mennesker, hvis man er en dræbersnegl.

Er snegle giftige og gør de nytte?

Som hovedregel er snegle ikke giftige. Dræbersneglen kan dog være bærer af kolibakterier, som kan gøre dig syg. Dræbersneglen er også den eneste snegl, som skal bekæmpes, da den kan ødelægge din køkkenhave.

Andre snegle er nyttige, da de æder planterester, døde dyr, ekskrementer, alger og svampe. Snegle nedbryder primært døde blade ved at rive dem i stykker og gør på den måde næringsstofferne tilgængelige for planterne igen

Billederne er illustrationsfoto – Copyright