Skrevet af: A.H. – 2024/1

KLIM KALKVÆRK

Tæt på Fjerritslev – Nordjylland

Kære læsere. Vi er ikke helt færdig endnu, – der er en lille historie mere fra området, som også kræver sin opmærksomhed. Vi skal en tur til Klim Kalkværk, som ligger i nærheden af Fjerritslev – og møde en fortid, som er ca. 65 millioner år gammel. Kalkaflejringerne stammer fra en periode mellem jordens middelalder og nyere tid, nærmere bestemt fra grænsen mellem kridttiden og tertiærtiden. Men lad os prøve at gøre det helt klart fra begyndelsen, selvom det virker lidt mærkeligt at fortælle om en tid, man kun kan referere til.

Historien ikke at fornægte

Den ældste del af tertiærtiden kaldes Dan. Fra Dan-tiden kendes den såkaldte bryozokalk eller danske kalk, opkaldt efter nogle små mosdyr (bryozoer).

Bryozoerne levede i stort tal nær kystlinjen og nogle af dem har enkeltvis siddet i rør eller kamre, som tilsammen har dannet kolonier med små, stænglede grene, der ligner mos. Efterhånden som disse mosdyr døde, blev deres kalk-skeletter omdannet til hårde kalksten, også kaldet limsten. Limstenen har langt senere givet navnet til både Limfjorden og – ja – K (Lim) – Ja, det historiske er ikke at fornægte – de kloge tager det som en selvfølge, uden at vide, at historiens begyndelse ligger tilbage i en fortid, vi ikke kan fatte.

Egnsudviklingshistorie

Mange vil nok sige, det var den kedelige del af historien – men nej – det er en egnsudviklings­- historie, som kan opleves alle steder i Danmark og som du også er en del af.

Men lad komme ind i vores tidstænkning, nu hvor vi ved, hvordan det hele begyndte. En af de flotteste bryozo-kalkformationer ses ved Bulbjerg, men bryozokalken findes også mange andre steder på egnen, herunder Kobakken ved Klim. Kobakken er den syd-vestligste udløber af den såkaldte Klim – bakkeø, der mod nord danner en høj klint mod klitterne og havet. I den høje klint er der indtil 1977 hentet store mængder limsten til bl.a. produktion på Vejby Andersens Kalkværk ved Klim Bjerg.

Litteraturen ikke overvældende

Vi skal her i artiklen indstille os på, at litteraturen om kalkværksdrift ikke er overvældende.

Her har jeg tænk på at citerer en artikel af lokalhistorikeren August F. Schmidt, der fortæller om limstensbruddet i Klim Bjerg. Limstenen blev under stort besvær hentet ud af bruddet og savet til med henblik på at producere sten af form som mursten, blot større, til brug ved husbygning.

Klim var et helt naturligt område for denne virksomhed, da kalkforekomsten i jorden jo var almindelig, og de første små værker menes etableret noget før 1875. Det år, hvor ”Trap Danmark” fortæller, at der er 3 kalkværker i sognet.

Varme ovne der brænder i døgndrift

Lad os forestille os, at du er kalkarbejder, og det er din tur til at passe den varme ovn, som brænder i døgndrift. Du skal holde øje med ilden. Det er nat, men der er lavet en briks, hvor du kan ligge og holde øje med ilden. De kedelige monotone timer gør, at du blunder lidt ind i mellem. Nogle gange springer gløderne så langt ud, at du kan mærke dem tæt på ansigtet. Det er vigtigt, at der hele tiden er gang i den 1000 grader varme ovn. Ellers bliver kalken ikke brændt ordentligt. Den lille tanke var datidens arbejdsansvar. Kalkværket havde to fyrrum eller ovne og var indrettet således, at man med hestevogn kunne køre ind på begge sider af den todelte ovn. De to ovne var adskilt og omgivet af metertykke mure. Det fortælles, at der til bygningen af ovnene blev brugt 100.000 mursten! Det var nødvendigt at lave murene så tykke, at de kunne modstå de ekstreme høje temperaturer i forbindelse med brændingen.

Det er kun en lille omtale af en fantastisk kulturhistorie – jeg kan kun anbefale, at når du er i og omkring Fjerritslev – så kig ind! Historien forsvinder ikke.

Billederne er illustrations foto – Copyright