Kære Gud i himlen; Er du der? Der hersker ro i værelset. Den døende har ikke langt igen – øjnene er lukkede, og der kommer ikke flere lyde. Livet er ved at ebbe ud. Alligevel flyver mine tanker om de hænder, jeg sidder med. Hvad har de lavet? Hvad har de dog været brugt til? Og har det menneske fået det ud af livet, som forventet – eller har det lille menneske knoklet for at opleve livets goder? Tænker ja, Men hvor er det godt, at den pågældende nu får fred.

Vågekonens virke

Når jeg kommer ind på mit frivillige job i Vågetjenesten er der mange forskellige reaktioner fra omgivelserne. Nogle er gode, andre er dårlige. Men i dag dør flere tusinde mennesker alene i Danmark – frivilligt eller ufrivilligt.

I gamle dage var vågekoner er kendt begreb. Konerne tog ud til de døende og vågede den sidste tid ved deres side. Som vågekone skal du være psykisk robust, men må ikke lade sig slå ud, selvom du er blandt mennesker i en meget sårbar periode. Derfor er det meget vigtigt, at du kan vise omsorg ved din blotte tilstedeværelse, så der kan åbnes for et trygt rum.  Både for den døende og for de pårørende.

Vågekonens virke

Det er vigtigt, at man forud for en vagt får alt at vide om den døende. Navn, alder og om personen har pårørende eller ej. Den døende kan også have forskellige behov. Nogen kan godt lide at blive holdt i hånden, blive aet på kinden og andre skal bare have lov at ligge og mærke ens tilstedeværelse i rummet.

Mange vågekoner fortæller ” At når man er så tæt på døden, åbner man også op for livet. Vi lever alle et unikt liv på godt og ondt. Derfor skal alle have lov til at komme herfra på en god måde. Lige så vel som livet har været noget særligt, skal det sidste farvel også være det.

Det er fantastisk, og jeg er meget ydmyg som vågekone, at blive inviteret ind i det rum, som det er, når et menneske skal dø. Jeg kan mærke, at jeg er med til at gøre en forskel. Selvom den døende ofte er gået helt ind i sig selv, når jeg kommer, så er jeg overbevist om, at de kan mærke, at der er nogen hos dem. Det er blandt andet derfor, at jeg har valgt at være frivillig i vågetjenesten.”

Forløsning af livet

Det er næsten ligegyldigt, hvordan vi kommer ind til en alvorlig syg, måske døende; det, der betyder noget er, at vi samarbejder med personalet på en hensigtsmæssig måde. Disse værdier som nærhed, lydhørhed og evnen til at lytte også til de ordløse budskaber, det er vigtigt, når vi kommer ind i et privat rum eller hjem og møder de pårørende. Hvis vi gør det rigtigt, skaber vi den rigtige tillid og bliver troværdige. Som vågekone skal man vise respekt for livet, til det ikke er der mere. Vi går ikke ind for aktiv dødshjælp under nogen form. Men aktiv hjælp til at den døende har det så godt som muligt. Da vi er frivillige, går vi ikke ind i behandling eller fysisk pleje.

Eftertanke

” I min verden er jeg glad for at kunne gøre en forskel – Der er ingen der skal dø alene. Medmindre de selv har valgt det”

Jeg er frivillig som vågekone – medmenneskelig og rummelig, og håber at jeg kan gøre et menneske ”tryg” og ikke bange for det sidste åndedrag. Tænk over, hvordan du gerne vil herfra en dag – med eller uden en kærlig hånd.