JEG ER FØDT ANDERLEDES

Født hverken for tidligt eller for sent – men med et usynligt handicap, der vil vokse!

Hvorfor skal vi altid ”proppe” andre mennesker, store som små, med eller uden et handicap, ned i små pæne tilrettelagte kasser og så tro, at i vi har løst problemet?

Men – men. Verden er ikke altid skruet så let sammen, at man føder et ”almindelig” barn og føler sig rimelig sikker på, at barnets skema fremadrettet indeholder klasse indflydelse og anstændige studievaner. I tanker oplever man, at ens barn får tætte venner og automatisk bliver inviteret til sociale udviklinger, som kan indeholde dans, fællesskaber, kluboplevelser og indholdsrige weekendsammenkomster.  Det er tanken – men når man har et barn med visse forskelle, er det ofte ikke tilfældet, men en drøm, som ikke kan opfyldes.

Ønsker samfundet afvigere?

Det er et spørgsmål, man ikke rigtig ønsker at få svar på. Men som ældre kan den virkelighed dukke op.  Derfor tilbyder hospitalerne rutinescanning, fostervandsprøve og moderkagebiopsi for at undersøge, om barnet bliver født med et ekstra kromosom eller andre defekter.

Det er en virkelighed, der vil berøre forældrene dybt, at der allerede ved begyndelsen af graviditeten bliver fokuserer på alle de ting, der kan gå galt. I stedet for den glæde og i virkeligheden helt normale tilstand, som en graviditet er.

Men for de forældre, der oplever denne sørgelige besked i deres samtale med hospitalet og deres læger, at deres ufødte barn bliver født med et handicap, der vil vokse, vil den første tid være præget af chok, forvirring og måske benægtelse.

Nogle forældre vil ikke kunne forstå, hvad der er sket, og kan ikke foretage sig noget. Der er ingen tvivl om, at tiden står stille hos forældrene, og de oplever et følelsesmæssigt kaos. Tanken om at det ikke bliver et velskabt, kvikt og velbegavede ønskebarn, som vil passe ind i samfundets rammer, er pist væk. Spørgsmålet for forældrene er enkelt – hvad nu?

Jeg blev født – men anderledes

På ingen måde skal det bagatelliseres, at børn født med svære eller en lidt anderledes handicap går en svær tid i møde, fordi barnet gennem hele sin opvækst udvikler sig langsomt motorisk, sprogligt og socialt.  Barnet har brug for mere hjælp og støtte end de fleste andre børn i samfundet. Et samfund, hvor de fleste ting vurderes ud fra hvad de koster.

Men er det rigtigt, det vi gør, at vi stræber efter et samfund, hvor der ikke er plads eller råd til dem, der er lidt anderledes – lidt særlige? Er det ikke netop det særlige ved mennesker, der gør livet værd at leve?

Selvfølgelig skal man være varsom med at definere det gode liv ud fra en alt for snæver målestok. Et handicap kan somme tider gøre livet meget mere besværligt både for barnet og dets forældre, som i samspil med barnets handicap skal indeholde den nødvendige psykiske styrke og løfte en forældreopgave ud over det almindelige.

Børn med flere forskelligheder

Alle de børn, der hver dag kæmper for at få succes i denne verden, er børn, der lærer og tænker anderledes – men derfor behøver de ikke at være underlige.

De er bare begavet på en lidt anden måde. En måde, som vores samfund måske ikke værdsætter nok. Alligevel ønsker de børn med forskellige afvigelser præcis det samme som alle andre børn: At blive accepteret.

Jeg vil lige tillade mig at nævne, at billederne er illustrations foto –