Skrevet af: A.H. – 2024/2

SATAN   HEKSE

OG FANDEN

Det lyder vildt og farligt, og med de navne i tankerne, er vi på vej til mørket og en brændende ild. Lad os lige træde på stopklodsen – manipulerende, intrigant og løgnagtig med de ord i baghovedet behøver djævlen, fanden eller hvad vi nu vil kalde ham, ikke være en behåret mørk fyrste med skæve horn og en mærkelig hale at være en mand.

Ja allerede her begynder vi at smile, men der har været nogle vanvittige og underholdende film om grådighed, forfængelighed, sex og udødelighed. Ikke altid med behårede mørke fyrster med røde horn – men underskønne hekse og djævelen som kvinde.

Gud eller Djævelen

Selvom jeg er kristen med alle dens goder, behøver jeg jo ikke tro på alt, hvad der står i biblen, og når jeg nævner manipulerende, intrigant og løgnagtig, kunne djævelen eller satan lige så godt være en kvinde, og det er ud fra den antagelse, at bibelens tekster er skrevet af mænd, der ikke har kunne forestille sig magtfulde personer som Gud eller Djævelen som andet end hankønsvæsener: ”Djævelen er en person, der er repræsentant for alt det onde i hele verden. Det med tanken på, at man godt kunne betragte kvinden som svigefulde og utilregnelig, men med stor svaghed og mangel på intellekt, så var det helt utænkeligt for den tids skrivende mænd at forestille sig, at den ondskab, som kristne frygtede mest af alt, kunne komme fra en kvinde.”

Slangen lokker Eva

Men nu skal vi ikke omskrive det hele, bare fordi satan godt kunne være en kvinde. Lad os blive ved realiteterne og understrege, eller nærmere fremhæve, en lille spids detalje i bibelens allerførste beretningen, nemlig beretningen om syndefaldet: ”Slangen, som er lig med Satan eller Djævelen, lokker jo Eva til at spise den frugt, som Gud har forbudt dem at røre. Den indsmigrer sig og bilder hende ind, at Gud bare vil afholde dem fra at spise frugten, fordi han ikke vil, at de skal blive lige så kloge som ham. Er det ikke en typisk kvindelist?

Vi mennesker er skabt med fri vilje, for kærlighed forudsætter frihed. Derfor er det muligt for satan – slangen, at narre os til at gøre ham selskab i fornægtelse og ulydighed over for Gud – det er jo det, han lokker med, at vi netop selv kan blive som Gud.

Guds engel – Men!

Men hvem er satan? Vi skal tænke tilbage til 1500­-tallet, hvor man havde den opfattelse, at satan var en svedig ulækker fyr, en bukkelignende skabning med horn, hale og trefork. Det menes, at den slags afbildninger af djævelen opstod blandt middelalderkunstnere og sandsynligvis var inspireret af mytologi og gamle folkesagn.

Satan er ifølge Det gamle Testamente meget vanskelig at placere. For det første hørte han til blandt Guds engle, og er oprindelig ikke ond. Han er endnu ikke Guds modstander. Faktisk bor han i himlen. Det er først i Det nye Testamente og den tidlige kristendom, at satan indtager scenen som Guds direkte modstander. Oprøret bestod i, at han ville kontrollere menneskene og blive større end Gud. I det endelige opgør mellem de to, hvor satan er dragen, bliver han besejret efter en voldsom kamp og kastet i en sø af ild og svovl, hvor han skal pines til evig tid.

Satan på Jorden

Men lad os slutte af med lidt humor og nyskabende mørke visuelle effekter. Satan dukker op på Jorden. Han jagter kvinden Christine, som han vil befrugte og på den måde udløse dommedag. Kirkens folk står magtesløse. Kors og kristne bønner bider ikke på ham.
Mod slutningen af filmen søger ekspolitimanden Jericho Cane, spillet af Schwarzenegger, og Christine ly i en kirke. Satan sætter ild til krucifikset med Jesus. Han smadrer det hvælvede loft og blæser kirkebænkene gennem rummet som dominobrikker.

Men som i mange andre kampe i historien mellem satan og Gud – bliver satan sendt til tælling.

Det hører med til historien, at de sidste film, som er indspillet med underskønne kvinder som Satan eller Lucifer, trække fulde huse i biograferne.

Billederne er illustrations foto – corpyright