Skrevet af: K.R. – 2024/6
SEKSUEL FORFÆNGELIGHED
Går kvinder for højt op i deres udseende frem for deres behov for seksuel tilfredsstillelse?
“Min forfængelighed overtrumfer min seksualitet, så min trang til bekræftelse er stærkere end mit behov for seksuel tilfredsstillelse.”
Sådan skriver Mathilde Anhøj i sin bog: KVINDER OG KUJONER som udkom i 2016.
Hvad er en kujon? Det kommer fra det franske ord cojon en kryster, en bangebuks, der er parat til at finde sig i den mest uværdige behandling.
Artiklen er kun et lille udtryk for mine tanker om bogen, men jeg tror, at mange kvinder måske genkender nogle af tankemønstrene og jeg må indrømme, at jeg desværre selv genkender mange af disse mønstre. Måske giver artiklen også mænd mulighed for at få et indblik i kvinders tanker og forstå, hvad de er op imod.
Bogen er et meget ærligt opgør med de illusioner forfatteren har brugt meget af sit unge liv på at opfylde. Og den enorme indflydelse som film og serier påvirker kønsrollernes udvikling på. Og det er baggrunden for bogens tilblivelse og dens mission.
Disney – prinsesserne
I bogen beskriver hun, hvordan hendes ungdoms forståelse af kærlighed alene baserede sig på videoserier som ‘SEX AND THE CITY’ og ‘GIRLS’. Serier som beskriver, hvordan nogle unge kvinder i forskellige karikerede roller – Disney prinsesser – oplever deres kontakt og flirten med mænd. Og hvor meget tid de bruger på at tolke og forstå, hvad de skal gøre for at tiltrække sig de RIGTIGE mænd.
Serierne er en romantisk Hollywood genrer, hvor idealet om en seksuelt passiv kvinde og en seksuel aktiv mand bliver idealiseret. Den aktiv mand der tager initiativ til at gennemføre samlejet med en passiv kvinde, der går højt op i, hvilket indtryk hun gør på manden.
Hun fortæller, hvordan SEX AND THE CITY var en behagelig urealistisk ønskedrøm, som hun og hendes jævnaldrende middelklasse veninder havde skjult sig i, fordi de var på flugt fra deres rødstrømper mødre og deres hårdhændede virkelighedskonfronterende feminisme.
Om 2 kvinder fra GIRLS skriver hun, at det går op for hende, at de ikke har sex for at opnå seksuel tilfredsstillelse, men for at blive bekræftet i, at HAN kan lide dem, at han tænder på dem. Og ingen steder er en bekræftelse mere konkret og håndgribelig end ved den mandlige orgasme. At være god i sengen er lig med, at man er god til at have sex på en måde, så den anden bliver tilfredsstillet. Sex handler om præstation. Om man har evnen og erfaring.
Forfatteren er pinligt opmærksom på, hvor meget disse serier har indvirket negativt på hendes liv og forhindret hende i at tage ansvar for sig selv og skabe det liv HUN ville have. Hvordan ønskedrømmene gav den perfekte undskyldning for at forholde sig fuldstændig passiv og overlade sin kærlighedsskæbne til det andet køn.
Frigjorthed
“Ønskedrømmen gav mig den perfekte undskyldning for at opgive at tage ansvar for selv at skabe mit liv.” Hun fortæller, hvordan hun lærte at gemme sig bag en maske af munter ligegyldighed, for at forhindre at stå helt blottet følelsesmæssigt i sin sårbarhed og perfektionisme. At leve I frygt for at blive afvist af det andet køn.
“Jeg har brug for at nogen viser mig hvordan man gør, for at kommer fri af min egen kujonagtige forfængelighed. For det er det, der er målet. At gøre mig fri, finde min egen personlige frihed.”
i Sex and the City blev det endelige (efter megen frem og tilbage) svar til Mr. Big fra Carrie i prinsessekjole et JA. Forfatteren konstaterer så, at et dårligt parforhold åbenbart er bedre end intet parforhold og tilføjer, at netop Carrie har opmuntret hendes indre kujon til at lade frygten for, hvad andre tænker styre hendes tankegang og adfærdsmønstre. Carrie’s adfærd fik på en eller anden måde legitimeret min tilgang til det andet køn.
Forfængelighed og begær er to kræfter, der modarbejder hinanden. Den stærkeste har det med at drive den anden i afgrunden. “Først når vores forståelse af, at det at være feminin og kvindelig, kan rumme ægte aggressivt begær, vil vi kunne tale om lighed mellem kønnene i det seksuelle møde”.
Billederne er illustrations – foto – Copyright