I sensommeren forvandler den urørte skov sig til et af Danmarks mest fascinerende og vilde naturfænomener, hvilke skaber en helt særlig dynamik og sanserigdom netop nu.

Vi skal have mere urørt og vild skov.

Urørt skov leder tankerne hen på menneskeforladt natur, hvor man ikke må færdes. Men virkeligheden er en helt anden En urørt skov er en vildtvoksende skov, der primært passer sig selv til fordel for planter, dyr og svampe. At den er urørt, betyder ikke, at mennesker ikke må komme der. Tværtimod burde alle give sig selv den gave at gå en tur i en urørt skov og sanse naturen på egen hånd. Her vil du opleve væltede træer, der ligger uforstyrret i skovbunden, så svampe og dyr frit kan bevæge sig derhen og nyde godt af det gamle træ.

Hvad er urørt skov?

En skov er i princippet urørt fra det øjeblik, der ikke længere er træproduktion i den. Men for at skabe de bedste vilkår for biodiversiteten, kan det være nødvendigt, at vi mennesker hjælper lidt til. Skabe mere lys til skovbunden, fjerne bestemte træarter og øge den naturlige vandstand i skoven. Det er en lang proces, men med tiden vil skoven udvikle sig i en vildere og mere naturlig retning til fordel for dyr og planter.

Der var i 2019 kun 9.100 hektar urørt skov i Danmark. Målet er 75.000 hektar med urørt skov, fordelt på private skove og statsskove. Med Naturpakken bliver flere skove omlagt til at være urørte i den nærmeste fremtid.

Mange af skovene bærer præg af den hidtidige forstlige drift, hvorfor der i de første år skal foretages omfattende naturgenopretning ved bl.a. at give mere plads til hjemlige arter ved at fjerne fremmede træarter. Der skal også skabes større variation i skovene med mere naturlige vandforhold, flere skovlysninger, mere dødt ved og mere skovgræsning. Alt sammen for at skabe de bedst mulige rammer for fåtallige og truede arter og for udvikling af urskovsagtige tilstande.

Naturparadis for dyr

Skovens dyr og planter har de bedste levevilkår i urørt skov, fordi træerne får lov til at blive gamle og dø uden indblanding fra mennesker. Det er især en fordel for truede dyrearter, der er afhængige af døde træer, som f.eks. skovmåren.

Nogle af de dyr, som især har gavn af urørt skov, er fugle, der bygger reder i gamle træer med huller og sprækker. Det gør spætter, mejser og ugler f.eks. Et spættehul kan blive levested for svampe og insekter.

Ud over fugle og flagermus, så er urørt skov også til fordel for skovens nedbryder, som for alvor kan boltre sig i dødt træ. Biller, orme og svampe er bare nogle af dem, som spiller en helt central rolle i nedbrydningen af dødt organisk materiale, som er en væsentlig del af skovens økosystem.

Fem dyr, der lever i døde træer.

Skovmåren er et af Danmarks mest sjældne pattedyr. Den er sky og lever dybt inde i skoven. Specielt i nåle- og løvskove, hvor den er helt uforstyrret. Årsagen til at skovmåren er så sjælden i dag, er den intensive skovdrift, hvor gamle, hule træer bliver fjernet. Det er her, den bygger rede og yngler. Den blev fredet i Danmark i 1930’erne.

Natugler bor også i hule træer. De har brug for gamle træer med huller og sprækker, fordi de også yngler her. I mangel på hulrum søger de hen til opsatte redekasser. Natuglen er den mest almindelige ugle i Danmark. Den holder sig til sit hjem det meste af livet. Det er sjældent, at den bevæger sig mere end 10 km væk fra det sted, hvor den er opvokset.

Eremitbillen

En af Danmarks største biller er eremitbillen, som de færreste har set i naturen. Den er sjælden og lever i gamle, hule træer. Billen lever fire år som larve i det samme træ og senere bliver den til en bille. Som bille lever den kun i en måned og så så dør den. På grund af denne livsform, er den meget følsom overfor ændringer i naturen. Og den kan ikke overleve uden mørnede, gamle træer.

Spætten

For spætten er de døde, hule træer et overdådigt spisekammer. Den bruger sit karakteristiske næb til at hakke ind i den mørnede træstamme, så den kan spise larver og andre insekter, der gemmer sig her. Spættens tunge er fire gange så lang som næbbet. På tungen har den klæbrige modhager, som den bruger til at fange insekter med. Hele livet igennem vokser dens næb i takt med at det bliver slidt.  På samme måde som menneskets negle.

Flagermusen

De fleste flagermusarter i Danmark har hjemsted i træer. De søger træer med sprækker og hulrum, hvor de kan klemme sig ind. Flagermus er en af de få dyrearter, der lever af nataktive insekter, som myg og natsværmere. De spiller derfor en vigtig rolle for balancen i skovens økosystem.

Her kan du opleve urørt skov i Danmark

Du kan opleve urørt skov flere steder i Danmark. Der er ikke skove, som er helt upåvirket af mennesker, men der findes nogle få urørte skove, som har passet sig selv meget længe.

I urørt skov får du en hel særlig oplevelse, når du går rundt blandt væltede træstammer, fine vandhuller, solbeskinnede skovlysninger, gamle kæmpetræer med hulheder og krogede grene. Det er de færreste, der ikke bliver lidt fascineret ved synet af et træ, der har stået samme sted gennem flere hundrede år. Alle de historier, der gemmer sig i den urørte natur, er med til at berige en ganske almindelig skovtur.

Den oplevelse kan du give dig selv ved at besøge nogle af de få urørte skove vi har i Danmark, som har været urørte i længere tid. Det er f.eks. Draved Skov, Bolderslev Skov, Velling Skov, Suserup Skov og Orkanskoven i Almindingen.

Hjælp dyrene i din have.

Det er ikke kun i skovene, at døde træer er til gavn for naturen og dyrene. I din egen have kan du også lade dødt blive liggende. Det gælder både hele træer, men også grene og kviste.

Hvis du har et gammelt træ i haven, så lad det stå og dø. Hvis du ikke har plads i haven til at lade et væltet træ ligge, så kan det være en god idé at fjerne kronen på træet. Derefter kan du begynde at holde øje med, hvordan træet langsomt bliver nedbrudt til gavn for naturen.

Grene og kviste har også positive virkninger, når det bliver liggende. Du kan samle blade, kviste og grene i en kvasbunke i stedet for at rydde det væk. En kvasbunke er et godt levested for smådyr og svampe. De er med til at nedbryde materialet Og sådan en bunke er et dejligt sted at overvintre for et pindsvin.

Optagelserne er illustrations – foto – af skovene omkring ” Vissenbjerg”

Billederne er taget af Skribent og fotograf Bertha Grønning / Copyright