Skrevet af: A.H. – 2024/10

“TIDSLOMME I BILLEDER” GENBRUG MED HJERTET

Vintageunivers!

Historien har det med at tale gennem billeder.  Billeder fra en tid, vi dårligt kan huske, men alligevel har et fascinerende skær over sig – et storbyens fænomen måske – men alligevel et nej. Det er ikke kun i de små gader, at der ligger skønne butikker, som har valgt at fokusere på stilen fra 1920 til 1980.

Tak – Genbrug med Hjertet – Frelsens Hær – Sønderborg

Vi er blevet forelskede i en stil, der var engang. I den restaurerende nostalgi har fortiden værdi for nutiden. Det er måske den måde, vi lever på som ændres med lynets hast. Jo mere digitalisering vi får ind mellem ørerne, des mere elsker vi retro. Måske bare fordi det er smukt og fremviser det ultimative stiludtryk. Men også fordi stilen og designet giver en spændende balance mellem tidløs vintage og smart industrielt design.

Denne reflekterende nostalgi er en følelsesformidling uden distance, som hører sammen med det moderne liv, nok fordi den udfylder og ikke afgrænser rummet eller dens omgivelser. Den bevidstgør og giver det fotografisk-historiske billede nyt liv, der er formet til at bevæge sig i nutidens tidsalder.

Drømmen åbner op!

Det er en af de små tidslommer, vi skal bevæge os ind i – dine tanker har gennem årene bevæget sig tilbage i historien og drømme åbner op for, at du vil åbne din egen lille tøjbutik som en hyldest til fortiden og fremhæve de ikoniske æraer, der har formet modeverdenen.

Selvom vintagetøj gennem de senere år har taget verden med storm og din designerhjerne er proppet med gode forretningsideer, er det nødvendigt, at du tager stilling til, om din forretning skal være en fysisk butik eller en online shop. Hvis du vælger den fysiske model, skal du søge efter et sted med rigtig god trafik – Online har den store fordel, at opstarten kræver mindre startkapital og over nettet kan du nå en meget bredere kundebase.

Tøj med historie

Selvfølgelig er din historiske grundplan i orden – begreberne er klare. Du refererer til tøj, der stammer fra en tidligere æra. Typisk vil tøj fra 1920’erne til 1980’erne betegnes som vintage. Definitioner kan variere, men når man taler om vintagetøj, er det ikke blot gamle klæder. Det er tøj, der repræsenterer en bestemt periode i tiden, både hvad stil angår, materialer og håndværk.

Kundernes oplevelser kan være meget forskellige, men det giver den pågældende en enestående mulighed for at bære noget unikt i en tid, hvor fast Fashion dominerer, Mange søger noget autentisk, garneret med tilbageblik og historie. Med vintagetøj kan man udtrykke sin individualitet og samtidig give nyt liv til smukke stykker fra fortiden

 

Unik balance udadtil

Datidens tekstiler var af god kvalitet, og tøjet var fint forarbejdet. Der blev lagt vægt på flotte originale print og mønstre samt delikate og fine detaljer.

Vintagetøj fremhæver kroppen på fineste vis og fortæller samtidig en historie, som vi alle er en del af. Folk i dag bruger vintagetøj for at skille sig ud og få en unik balance udadtil – som måske ikke kan opdrives i nutidens fremstilling.

Men lad os prøve at slutte den historiske del af. Både dengang og nu skulle tøjet understrege det menneske, der bar tøjet – men lad os bare være enige om, at velsiddende klæder har en dejlig evne til at få folk til at rette ryggen.

Da vintagetøj er genbrug, bruges der ingen energi til fremstillingen – mere bæredygtigt og co2- venligt bliver det ikke.

Fotoreportagen: Med Lone Bell og Christa Beiner – Billederne er knipset i:

” Genbrug med Hjertet” – Frelsens Hær – Sønderborg – Copyright.