ONDE ÅNDER STJÆLER SOLEN!

Halloween-traditionen stammer fra kelterne, der for mere end 2000 år siden lagde grunden til halloween. Kelterne rådede dengang over store dele af det nordlige og vestlige Europa. Deres præster var druider, der gav navn til kelternes religion: druisme. En række ritualer med mystiske ceremonier og tilbedelser af naturen og mange andre guder, var knyttet til denne religion.

I druismen var der to mærkedage, den 1. maj og den sidste dag i oktober, som var en efterårsfest kaldet Samhain, solens fest. Her tilbad man solens gud Baal, fordi solen gav jorden varme og lys. Man troede, at onde ånder stjal solen i vinterhalvåret.

De døde kom tilbage for at overtage en levende krop

Det nye år begyndte for kelterne den 1. november, hvilket betyder, at vores tids halloween var kelternes nytårsaften. På denne aften tilbad man ikke kun Baal, druiderne påkaldte sig også dødsrigets hersker, for at få ham til at lade de døde fra det forgangne år komme op og besøge deres familier. Det var altså kun de gode ånder, man ønskede at komme i kontakt med. Det er den ene udlægning – Den anden udlægning siger, at de døde kom tilbage for at overtage en levende krop det kommende år – hvilket skulle være den eneste måde hvorpå de kunne få et liv efter døden.

En forløber til vores tids spøgelseshistorie

Danse med djævlen og trolde til musik af satan selv

Eftersom ingen levende mennesker havde lyst til at blive besat, klædte de sig ud i de mest afskyelige og uhyggelige kostumer og gik rundt i gaderne under stort spektakel for at skræmme underverdenens onde ånder væk. Sagnene siger også, at der blev tændt store bål på bakketoppene til ære for solen, for at vise de gode ånder vej – og for at skræmme de onde ånder væk.

Det gjaldt også hekse, som man troede kom ridende på kosteskaft denne aften og slog sig ned på bakketoppene for at danse med djævlen og trolde til musik af satan selv.  Nogle overlevninger taler desuden om, at druiderne ofrede kvinder på bålet, der angiveligt skulle være hekse. En direkte advarsel til de onde ånder.

Med rødder i den katolske tro

Som det går med så mange ting her i livet, smelter de to traditioner efterhånden sammen, så selvom ordet Halloween stammer fra den katolske tro, så er det altså kelternes traditioner, som vi udfører. Selvom de to traditioner ikke lader til at have noget tilfælles, så har de alligevel en fællesnævner. Det siges nemlig, at den katolske Allehelgens aften er den dag, hvor de døde frigives af skærsilden i 48 timer, hvor de i stedet vandrer hvileløst rundt på jorden. Så på trods af forskellighederne ses en parallel til den hedenske tradition, hvor de døde ånder, også siges at vende tilbage til vores verden.

Halloween i Danmark

handler om fest, udklædning, sjov og ballade

Det ligger år tilbage, hvor Halloween var et ukendt begreb i Danmark, men som så meget andet er Halloween blevet en del af den danske kultur, selvom Allehelgensdag ikke har haft den store folkelige betydning som f.eks. i den engelsktalende verden, hvorfra vi har importeret Halloween.  Det er blevet en elskelig tradition verden over, hvor børn og voksne kan få lov til at skeje lidt ekstra ud i skræmmende kostumer som for eksempel spøgelser, monstre, vampyrer eller hekse. Udendørs kan du opleve uhyggelige dørdekorationer, eller grinende græskarhoveder med indvendige stearinlys.

Halloween er meget populær hos de voksne og er gennem årene vokset enormt. Og det er der måske en god grund til. Det er den ene nat i året, hvor voksne kan klæde sig ud efter den fantasi de ønsker.

Billederne er illustrations -foto – Copyright