MIN BY – HORSENS

”Se nu spiddes solen på Vor Frelsers Spir. Torvet ligger øde søndag formiddag”

 Jeg er ikke landet på en øde ø, men sidder ved en bronze Vandkunst på Torvet.

Bag mig er Frelser Kirken, som slår bløde bedeslag.

Tankerne får frit spil og fantasien blomstrer.

Her på Torvet har der i tidens løb udspillet sig storpolitik og store menneskelige dramaer.

Engang var der her et Palæ som husede 4 forviste russiske prinser og prinsesser, senere en forvist dansk prinsesse – her blev der holdt hof, spist, drukket, danset, talt i luksuseksilerne.

I dag intet spor – dog jeg tænker på dem, mens jeg sidder og nyder min cafe latte.

Kirke uret slår bløde slag.

Langs kirken er der en lille smal gade, som engang husede værtshus efter værtshus – hvor bl.a. Røde Anna gavmildt delte ud af drikkevarer og sig selv. I dag kun en Pizza biks.

Nu er kaffen drukket og fantasien lagt lidt til ro.

Jeg går gennem byen – ikke for sidste gang – men flere gange om ugen – altid med næsen i sky, ikke fordi jeg er overlegen og hoven, men kun fordi jeg til stadighed betragter alle de spændende bygninger og de fine håndværksmæssige detaljer.

Bag bygningerne i smøgerne gemmer der sig ofte gode historier, som er med til at give et billede af Min by – Horsens – en middelalderby, købstad og kulturby.

En by som favner det nye og gamle ikke altid i skøn forening – og dog.

Berings kanoner

Mens jeg forsætter min tur ned ad Søndergade – Danmarks bredeste strøg får jeg pludselig et flashback – jeg hører dum – trommer i et monotont toneleje – matroser i strækmarch trækkende en vogn med 2 store kanoner – det er Vitus

Berings kanoner, som er blevet skænket af den russiske stat og som skal hjem til Horsens og på plads i Berings parken.

Og hov nu er jeg foran Berings hus på Søndergade – et pompøst byggeri – måske blev Bering født her.

Herman Bang

Jeg fortsætter lige over på den anden side af gaden og smutter ind af en større gyde – smukt bindingsværkshus og mindetavle – Brænderigården, som også blev pastor Bang og familiens residens 1864-72. Her voksede Herman Bang op og senere, da han blev en anerkendt forfatter, brugte han mange af barndomsindtrykkene i sine noveller.

Lige ovre på den anden side ligger den Lindemannske gård – her voksede Anna Linnemann op, hun trodsede faders vilje og blev senere en feteret skuespiller på det Kgl. Teater under navnet Anna Bloch.

Horsens har på et tidspunkt ville ære hende ved at navngive en plads med hendes navn – Anna Blochs Plads – men i dag er der bygget et utroligt stort og grimt parkeringshus på stedet – ja sådan forgår alverdens herlighed.

Min by – hvor er jeg heldig

Strøget er tit fyldt med glade og købelystne borgere, som sætter sig på én af fortovscafeerne for at nyde et glas eller to – ofte foran det fantastiske Lichtenbergs barok Palæ fra 1744. Jeg fryder mig hver gang jeg går forbi.

Tager mig lige en pause og får et glas vin og tænker: Opdagelsesrejsende, forfatter, skuespiller, storkøbmand og ganske almindelige borgere i denne Min by – hvor er jeg heldig.

Sidste slurk og jeg tager et lille smut op gennem Graven, som er blevet til ”Street of Fame”, hvor man i 2022 valgte at hylde den nye musikhistorie i byen med 15 nedlagte Hollywood sten i gaden – musiknavne, som satte Horsens på Danmarks kortet med fantastiske musikkoncerter med store internationale navne.

Slår lige et smut rundt om hjørnet ved Graven og møder et at byens store kultursteder – Horsens Ny Teater, som byder på kultur af enhver art.

Her på stedet har der været teater i mange hundrede år og det vidner om et miljø, som i generationer har interesseret sig for kultur.

Røde Anna

Enhver by har sin egen Matador til enhver tid – Horsens havde sin By Matador i

Etatsråd Isaac Levy i midten af 1800-tallet – en driftig, intelligent og hjælpsom mand – jeg tænker ofte på ham, når jeg kommer igennem Farvergade og ser den meget anderledes bygning – den jødiske synagoge, som Levy og hans søskende opførte og som senere skænkede til Horsens Kommune som fribolig.

Jeg slutter min tur af på den jødiske kirkegård i Frederiksgade hvor indskriften siger

”De levendes forsamlingshus” et smukt sprogligt billede – jeg går ind og finder Levys gravsten Jeg mindes visen om Røde Anna der havde et værtshus i Kippervig ” Jeg vil skrabe mosset bort fra stenen, så de folk der går forbi på stien, mens de hører fuglene i træet, stadigvæk fornemmer melodien. For dig var alting såre menneskeligt… ”

Jeg har oplevet meget på min gåtur gennem min by – og nu tilbage til Strøget, hvor jeg vil nyde en kold øl og snakke lidt med nogle mine medborgere om Horsens ‘fortid, nutid og fremtid og om alle de historier, som ikke er fortalt endnu.

Citater fra Knud Seibæks visesamling ”15 skridt fra Horsens Tugthus”

Billederne er illustrations – foto – Copyright