FANDENS RIDEHEST

Der har været guldsmede på vores planet længe før, der kom mennesker. Guldsmedene fandtes for 300 millioner år siden. Længe før dinosaurernes storhedstid. Og guldsmedene har overlevet. Der findes i dag mellem 5000 og 6000 forskellige arter af vandnymfer og guldsmede fordelt over hele kloden. Guldsmeden er en af vores ældste insektarter.

Guldsmedene er rovinsekter og har imponerende flyveegenskaber og kan fange byttet i luften.  Ofte ses de svirre i luften på samme sted – som en helikopter, for pludselig at dreje af. De kan opnå en fart på op til 45-50 km i timen, og guldsmeden er dermed indehaver af hastighedsrekorden for insekter.  I Danmark lever der omkring 40 arter af guldsmede.

Guldsmedens anatomi

Den voksne guldsmed har en langstrakt krop på omkring 6 cm og et vingefang på 7-8 cm. Blå Mosaikguldsmed, hører til de største arter, der findes i Danmark. De kan blive 7-8 cm. lange og have et vingefang på 11 cm. Men langt de fleste arter er betydelig mindre. De vejer blot ca. 3-4 gram Guldsmeden har 2 par store, slanke vinger, som ofte er gennemsigtige. Hovedet er bredt med korte følehorn, store øjne og bidende munddele. Øjnene er sammensatte, og en guldsmed kan se 360 grader rundt. Den kan altså se hele vejen rundt om sig selv. Måske er det derfor, at den er en virkelig god jæger.

Guldsmedens liv

Guldsmeden hører sommerlandet til.  Især i august og september ser vi den i luften. Men de har kun kort tid at leve i som voksen insekt. Størstedelen af deres liv foregår på bunden af en sø, hvor de som larver lever i 2-6 år, og er blandt søens værste rovdyr. Når den store dag eller nærmere nat kommer, kravler den op på et siv og bryder ud af sit uskønne ydre og forvandles til en smuk guldsmed.  I løbet af de næste 4 uger skal den finde føde, finde en mage og parre sig og lægge æg og dermed sikre en ny generation, før den dør.

Forplantning

Guldsmedes forplantning er kompliceret og foregår oftest i luften, hvor hannen med sin bagkrop griber fat om hunnens hals. Under selve parringen bøjer hunnen sin bagkrop fremad til hannens sekundære kønsorgan, som på forhånd er fyldt med sæd. Herved danner de to køn et såkaldt ”parringshjul”.  De befrugtede æg bores ind i plantevæv eller lægges i vandet. Man kan se, hvordan hunnen sidder på sivet, så hun derved kan nå ned i vandet med sin lange bagkrop. Af og til ses hun svirre lavt over vandoverfladen, imens hun dypper bagkroppen ned i vandet. Og en ny generation er sikret og ringen er sluttet, som det er foregået i millioner af år.

Guldsmedes føde.

Larverne, der lever i vand, spiser andre insektlarver, små snegle og andre larver. De voksne guldsmede fanger deres føde i luften, og det er flyvende insekter som hvepse, døgnfluer, sommerfugle og andre insekter, endda andre guldsmede.

Guldsmeden hverken stikker eller bider.

Guldsmeden kan virke nærgående, når de kommer flyvende tæt forbi, men den hverken stikker eller bider. Her er der ingen fare for os mennesker. Selvom guldsmeden er et rovinsekt med bidende munddele, er guldsmeden helt uskadelig og bider ikke mennesker.

Tilbage i en fjern fortid i Kultiden for 300 mio. år siden, ville mødet med kæmpeguldsmeden, Meganeura monyi, nok alligevel have givet en vis betænkelighed. Dette monster af et insekt havde et vingefang på 70 cm.

Folklore

Hvem skal være bange for hvem?

I dag er de færreste nok bange for guldsmeden, men i gamle dage kaldte man guldsmeden for ”Fandens Ridehest” på dansk, og den hedder stadig ”Øjenstikker” på norsk. Ingen ved, hvordan dette navn er opstået. I Europa har der været et negativt syn på guldsmeden, og man har kaldt den ondskabsfuld. Anderledes er det i Asien. I Japan forbinder man guldsmede med styrke, mod og lykke

Billedmaterialet er illustrations-foto copyright