Etiopien regnes normalt som kaffens hjemland, fra en egn, der blev kaldt Kaffa. De første historier om kaffeplanten er fra det 9. århundrede En flok geder havde spist af kaffeplantens bær, og hyrden fik travlt med at styre sine geder, der var blevet helt euforiske. Senere begyndte etiopierne at tygge på kaffebærrene, for at opnå samme effekt. Der skulle dog gå flere hundrede år inden man opdagede, at kaffeplantens bær kunne blive til en velsmagende varm drik.

Fra det Østafrikanske bondesamfund til den verdensomspændende milliardindustri.

Kaffen har en lang og interessant historie. Europæernes kendskab til kaffen stammer fra Venedig, hvor italienske købmænd i 1615 startede med at importere kaffe, som europæerne hurtigt blev vilde med. Også danskerne. I 1681 registrerer Øresundstolden den første lille last kaffebønner ombord på et skib fra Amsterdam til København. I starten var det en eksklusiv drik, som kun velhavende havde råd til at købe. I løbet af 1700-tallet blev kaffen mere udbredt, og den blev i 1800-tallet især bøndernes drik. Det var i starten apotekerne, der forhandlede den.

Brasilien er i dag den største producent af kaffe. Mere end fem millioner brasilianere er beskæftiget med produktion af kaffe, og landet bidrager med 40% af verdens samlede kaffeforsyning. Vietnam er den næststørste med 16%. Syd- og Mellemamerika står for samlet 60% af verdens samlede kaffeproduktion.

Bøndernes drik

På landet havde fæstebønderne ikke haft råd til at drikke te, og kaffedrikning blev først kendt hen mod 1700-årenes slutning, men da bønderne udgjorde mere end 75% af den danske befolkning, blev dette afgørende for, at Danmark udviklede sig fra at være et te drikkende land til at blive et land af flest kaffedrikkere.

Kongen forsøgte allerede i 1783 at dæmme op om for denne udvikling ved at forbyde bønderne at drikke kaffe, men få år senere under indtryk af bøndernes frigørelse fra stavnsbåndet og ophævelsen af hoveriet, måtte man trække denne forordning tilbage. Selvejerbøndernes frihed til at forsøde livet med kaffedrikning, kunne man ikke begrænse. Det store befolkningsoverskud på landet resulterede i store vandringer fra land til by, hvor tidligere landarbejdere blev fabriksarbejdere, og de tog deres kaffekultur med fra landet ind til byen.

Kaffekulturen: Kager, Madam Blå og dansk hygge

Med opfindelsen af støbejernskomfuret og den lille tilhørende bageovn i 1830’erne blev det nemt for generationer af husmødre at bage boller og kager til kaffebordet. Koge- og bagebøgerne har fra 1850’erne mange opskrifter på hjemmebagte kager, der klædte ethvert kaffebord. Denne kagekultur fik særlig næring på adelstidens bøndergårde, hvor man havde rigelig og nem tilgang til æg, smør og fløde. I grænselandet udvikledes det såkaldte sønderjyske kaffebord efter nederlaget i 1864, hvor dansksindede mødtes i forsamlingshuse til fællessang og foredrag, der blev akkompagneret af kaffebord med et overvældende opbud af hjemmebagte kager.

Det emaljerede køkkentøj med Madam Blå i spidsen blev fra 1900 et ikon for den særlig danske kaffehygge, der især udspandt sig som improviserede hyggepauser i de lune komfurkøkkener. Det særlige danske hyggebegreb er knyttet til kaffens specielle rolle som social lim i mange uformelle sammenhænge, uden strikse invitationer, fasttømrede samværsformer eller sirligt opdækkede kaffeborde med sølv og porcelæn.  En lille pause i den daglige dont med kaffedrikning af et par skårede køkkenkopper, skænket direkte fra Madam Blå, der stod og lunede sig på komfuret, var for mange selve essensen af det at hygge sig. Andre fandt hyggen ved om søndagen at køre hestevognstur ud til skovenes udflugtspavilloner uden for byerne. Og at tage til kaffeudskænkningssteder var utrolig populært i årtierne omkring 1900

Det kaffedrikkende Europa

Kaffen er blevet utrolig populær i hele Europa, men dog især i Skandinavien. På verdensplan ligger vi helt i top. Finland indtager en 1. plads. Derefter følger Norge og Island. Danmark kommer på en fjerde plads, og vi drikker årligt 8.7 kg. kaffe pr. indbygger. De 9 øverste pladser på top-10 listen besættes af europæiske lande. Canada kommer på en 10. plads.

Vi elsker kaffe i Danmark. Trækker vi børn og ikke-kaffedrikkere fra, svarer det til 4 kopper kaffe hver dag. Og 86% af danske mænd drikker kaffe, mens det er 76% af kvinderne, som hælder op fra kaffekanden.

Termokander og kaffemaskiner

Der er sket meget omkring kaffekulturen de seneste 100 år. Alle har nu en kaffemaskine. Der findes kaffebarer og cafeer. Vi kan få kaffen lige som vi ønsker den.

Min sønderjyske far kunne nyde kaffen på en hel speciel måde. Fik han besøg af manden fra nabogården sådan en søndag formiddag, skulle de have en kaffepunch.

Man lægger en 10-øre i bunden af koppen. Så hælder man kaffe i koppen, indtil man ikke kan se 10-øren. Tilsætter lidt sukker.  Til slut fyldes op med snaps, indtil man igen kan se 10-øren. S K Å L.

Så er det kaffetid.

Billederne er illustrationsfoto – copyright