DIAGNOSE: PERSONEN ER GAL!

Med psykiatrisk selvdiagnostisering på nettet, kan man hurtig blive placeret i den forkerte grøft og opfattet som ”To i En”

Pladderidentitet ruller rundt mellem ørerne

Så langt så godt.  Vi kender alle den fornemmelse, når vi står og spejler os.  – Hvem er vi og hvorfor? Der er bare det lille problem med spejlbilledet, når vi prøver at identificerer os selv, at spejlet viser et statisk gengivelsesbillede af den person, vi ønsker at være og vil se ud som.

Det dejlige ved et spejlbillede er, at når lyset får den rigtige vinkelfarve, udvider vi bevidst vores egen personværdi – vi bliver anderledes, skyggerne falder rigtigt og vores dejlige arbejdende psyke anbefaler en eller flere personer, vi kan sammenligne os med.  Superskønt, dagen er reddet.  Jeg tænkte nok, der var lidt machoagtigt over mig.  – denne tanke af et billede er statisk og falsk og har ikke en dyt med dine indre følelser at gøre. Problemet er enkelt – spejlbilleder snyder.

Midt på vejen – eller i en af grøfterne

Ja, hvor befinder jeg mig i denne selvhævdelse? Er den sund og kan stå ved sig selv og kan den stå op for sig selv – eller piller den langsomt mosaikken af min behagelighedsrustning?

Jeg ved, at der kan være flere gode grunde til en sund selvhævdelse – man kan også falde i grøften og være bange for at andre vil kritisere og tage afstand fra en, hvis man udtrykker sig forkert. Men lad os lige få det på det rene.  Den grøft gider jeg ikke være i – i dag. Jeg snupper den mere præcise sunde selvhævdelse, som jeg mener, jeg indeholder. Jeg giver udtryk for mine meninger, perspektiver og behov – jeg er konstruktiv uden hverken at bøje unødigt af overfor andre eller overfuse dem og derved overskride deres grænser.

Hvem er du – Net-testen!

Jeg er fuldstændig klar over at jeg har skrevet artiklen i Jeg-form. Ellers var det ikke muligt at forme ord og tanker på den rigtige måde – finde de spøjse vinkler, som historien indeholder og give udtryk for.  Men kære læsere – jeg tror nok, at man skal holde sig fra alle de forskellige tester, der findes på nettet. Vi har alle, uden undtagelser, noget i os, som kan sammenlignes med en diagnose, der er lige på grænsen til en behandling.  Men frem med smilet. Jeg vil prøve stille og roligt at bevæge mig i psykiatriens tankeslot.

Diagnosticering af ”To i En!” med spejlet ligger tæt op ad et blændværk, hvor man afprøver sig selv. Det er derfor nemt at falde i den forkerte grøft – Enten den passive grøft, hvor man undertrykker sig selv og sine egne meninger, ønsker og behov, og indretter sig efter, hvad man forventer, at andre mener, eller den skrappe og ufølsomme, undertiden aggressive grøft, hvor man handler ud fra den antagelse, at andre vil underkende, manipulere, hvis man ikke siger tydeligt fra.

Livet har ingen smutveje

Ja, det er spørgsmålet hvem jeg er, og hvem ønsker jeg at være i dag? Efter selvdiagnostiseringen på nettet vil jeg nok snuppe den, der havde flest mellem nuancer. Bevares. Det ville blive et blændværk af tanker – men der er vildt mange kendetegn på at blive en hurtigt succesfuld person, hvor man skovler alle de dårlige ting fra.  Men lad os blive ved det positive. Vi har vel lov til at snyde os selv lidt – kendetegnet på lidt genialitet er narcissisme – her kan jeg snuppe, at jeg anser mig selv som en helt speciel og unik person – jeg er et superintelligent, magtfuldt og succesfuldt menneske.

Så er der godt nok en masse underpunkter, som jeg desværre ikke ønsker at påtage mig – puha – det er her grænsen går. Man kan ikke bare snuppe en meget, meget lille del af kendetegnene på narcissisme – og så glemme resten af diagnosen – blændværket er væk, dagen bliver en almindelig dag – ingen grøfter skal besøges – ingen forestillinger foran spejlet eller selvtest på nettet. Livet har ingen smutveje.

illustrations – foto – Copyright