FLAGERMUSENS VIRKELIGE LIV

Denne naturhistorie om flagermusen giver os mulighed for at bevæge os igennem en spændende fantasiverden, hvor flagermusens historie indeholder gys, blod og grumme vampyrskikkelser som Grev Dracula. Lad os blive lidt i fantasiens verden, inden vi går tilbage til flagermusens virkelige liv.

Jeg tror at vi alle sammen kender historien om vampyren Grev Dracula, et mærkeligt væsen, som boede på et gammelt slot, og hvor han ofte besøgte de unge piger i den nærliggende by og sugede blod ud af de små huller han lavede på halsen af dem med sine skarpe hugtænder. Vampyren er nærmest fast inventar i gotisk litteratur fra romantikkens periode.

Den virkelige flagermus

Flagermusen er det eneste pattedyr, der kan flyve, Den er et ganske ufarligt og fredeligt dyr, og den går ikke til angreb på mennesker. Den er med til at holder insektbestanden i skak. Insekterne fanges i luften ved hjælp af udsendte lydbølger og vis ekko opfanges i det nedre øre og derefter kan retningsbestemmes. De fleste flagermus er svagtseende. Ikke blinde. Det hænger sammen med, at de typisk er aktive om natten og derfor i højere grad har behov for at kunne orientere sig via lyd. En dværgflagermus sætter ikke mindre end 2-3000 insekter til livs hver nat. Noget tyder på, at flagermus ved hjælp af deres ultralydskrig kan artsbestemme byttedyret. På den måde kan de udvælge bestemte insekter.

Gennem ringmærkning har man fundet ud af, at mange flagermus bliver over 5 år gamle, og at 10 år ikke er sjældent. Brandts Flagermus kan endda blive over 40 år gammel. At flagermus har så høj en levealder hænger sammen med en lav produktivitet (sen kønsmodning og derefter kun 1 unge om året).

Flagermusens opholdssteder

Flagermus er aktive fra april til oktober. Om sommeren rykker de ud og bor i hule træer, under bark, på lofter og mange andre steder. Mange arter trives bedst med gammeldags skovbrug, der byder på ådale med høslæt, små marker og masser af stynede træer, udstrakte vådområder og ældgamle naturskove. De kan også bo i almindelige parcelhuskvarterer, hvis der er lidt tilgroet natur, der kan tiltrække insekter. I boligområder bor flagermus typisk i et gammelt hult træ eller under taget på et hus (typisk moderne huse med udhæng) Om vinteren går de i hi.

 Flagermus går i vinterdvale.

Om vinteren kræver flagermus, at der skal være beskyttelse, ro og frostfrit, men endelig ikke for varmt. Og som bolig til dvalen er kalkminer ideelle med en temperatur på omkring 7-8 grader. Der er mange flagermus i kalkminerne i Himmerland (Thingbæk Kalkminer) og i de gamle kalkminer ved Rold skov er der også masser af flagermus. Ligeledes på Møn.  Flagermus går her i Danmark i dvale fra omkring begyndelsen af oktober og frem til april.

Under vinterdvalen lader flagermusene deres kropstemperatur falde til omgivelsernes niveau, og alle kropsfunktioner går i dvale. Dyrene er helt inaktive og tærer meget langsomt på deres oplagrede fedt.

Når flagermus sover vintersøvn, slår deres hjerte kun ca. 25 gange i minuttet. Under sommernattens jagt på insekter kan hjertet hamre afsted med 1000 slag i minuttet. Deres stofskifte nedsættes til blot 1 procent af det normale.

De vågner nogle gange i løbet af dvalen for at parre sig. Det er jo nemmere for hannerne, når hunnen sover.

Parringsakten med oralsex 

Hunnerne, der parrede sig i dvaleperioden, er sådan indrettet, at de slet ikke har energi til at blive gravide, så de har gemt sæden i skeden til foråret kommer, og de får ægløsning. De hanner, der ikke har fået afleveret det, de skulle, venter på hunnerne, når de flyver ud af minerne til foråret. De kan lugte, om hunnerne er befrugtede, og hvis de ikke er – ja, så får hannen en ekstra chance.

Når flagermus parrer sig, hænger de i fødderne. Nogle arter flagermus dyrker oralsex. Når hannen tager hunnen bagfra, bøjer hunnen sig frem og slikker på skaftet af hannens penis. Når hunnerne skal føde, samles de i kolonier. De føder hver 1 unge. Sjældent to. Ungen dier i et par måneder og er flyvefærdig sidst på sommeren.

Flagermusen er truede dyr og de er beskyttede i mange lande. Også her i Danmark. Det er vigtigt at beskytte dem og deres mangfoldighed. Og de har kun to fjender. Uglen og mennesket.

Billederne er illustrationsfoto – copyright