HANEGAL OG LAGENSKRÆK

Kære læsere. Teknisk set er der ikke den store forskel på os mennesker – men alligevel kan vi her i livet drøne ind i nogle mærkelige stopklodser, som ikke rigtig kan forklares. Oplevelsen af fænomenet A- og B-mennesket er ikke kedeligt. Forklaringen kan indeholde en fortolkning og snedighed, der på en tænkende måde får os til at grave firkantede huller forskelligt.

Det er vores indre biologiske ur, der arbejder forskelligt. Selvom vi ikke kan høre det tikke, fortæller det os, at 2 ud af 10 har en biologisk rytme, som er længere end 24 timer – det såkaldte ”lagen-skræk”. 

A- eller B-menneske

Puha – Lad os, som det rationelle menneske vi er, ikke drøne rundt i forskellige opfattelser og strukturelle principper om hvilken gruppe vi nu tilhører – men holde os til, at der findes mange forskellige internationale studier, der fortæller os, at ”A-mennesker og B-mennesker har forskellige personlighedstræk”.

Det mest generende for A-gruppen er nok, at forskerne ved en analyse af forskellige data har fundet frem til, at B-mennesker har den skarpeste hjerne hvad angår hukommelse og bedre evne til løsning af forskellige problematikker.

Ak – ja kære læsere. Nu kan vi A-mennesker godt sige godnat😊

Men lad os nu lige puste lidt frisk luft ind mellem ørerne og trykke lidt kraftigere på ”speederen,” så cellerne kommer op i et andet gear og stille os selv det spørgsmål før vi hopper på den forskningsanalyse. Kan det nu også være rigtigt?

Samfundet er bygget op af A-mennesker

Faktisk er der en perlerække af forskellige studier, der også påviser det modsatte, at A-mennesker er mere samvittighedsfulde, mere effektive, mere organiserede, mål- og detaljeorienterede.

Man kan jo spørge sig selv, om samfundet er indrettet og bygget op af A-mennesker. Eftersom A-mennesker oplever at være veludhvilede og effektive i døgnets første timer, har de ikke de store problemer med typiske skole- eller arbejdsskemaer fra kl. 8 til 16. ”Aftenfolket” har ikke de sammen startmuligheder – men vandrer ofte rundt med kronisk søvnmangel. Forklaringen kan være, at natteravnene er en smule mindre lykkelige, fordi en almindelig arbejdsdag fra kl. 8–16 er en hård nød at tackle. Det alene er nok til at de risikerer et dårligere psykisk og fysisk helbred på sigt.

Er du A- B- eller C-menneske?

Lad os prøve at hive lidt flere forskellige konklusioner ud af de mange studier, der er foretaget og prøve at gøre en lille selvjustering for lige at finde ud af, hvornår man er A-eller B-menneske eller måske C-menneske. En ting har vi opdaget, at når det kommer til søvn har vi alle sammen forskellige rytmer og vaner. Det afgørende er, hvornår på døgnet vi fortrækker at være vågen eller sove.

Undersøgelser viser, at kun 10-15% af befolkningen er rendyrkede A-mennesker, imens omkring 15-25% er rendyrkede B-mennesker – dvs. at resten af os har en mere fleksibel søvnvane. Hvorvidt du hører til den ene eller anden kategori, har dit indre ur afgørende indflydelse på, hvornår du sover, og hvornår du er vågen. Faktisk er samtlige celler i din krop påvirket af dit indre ur, som er genetisk betinget.

Du er altså ikke herre over, hvorvidt du er udpræget A-eller B-menneske.

Faktaboks 1

Lad mig som C-menneske slutte af med, hvor det indre ur befinder sig:

”Vores biologiske døgnrytme styres af en lille samling nerveceller, som kaldes den suprachiasmatiske kerne. Kernen ligger i den del af hjernen, der hedder hypotalamus, og den befinder sig lige bag ved øjnene over det sted, hvor de to synsnerver rammer sammen. Fra synsnerverne går nervetråde til den suprachiasmatiske kerne, så den kan blive påvirket af lyset udefra gennem øjnene” – Martin Fredensborg Rath

Billederne er illustrationsfoto – Copyright