Skrevet af: A.H. – 2024/12

KAMPEN MOD INFEKTION!

Pas godt på dig selv!

På en meget kedelig dag, det behøver ikke ligefrem være en mandag – men dagen forinden – har du tilladt dig selv at være tættere på andre mennesker end godt er. En af festdeltagerne har ikke haft styr på en begyndende virus.

En mikroskopisk virus er meget mod din vilje på vej ind gennem dine slimhinder i næsen og bevæger sig mod dine celler for at inficere og sprede sig. Den lidt kedelig dag er blevet endnu kedeligere.

Velsmurt maskine

Men selvom dit immunforsvar vil forsvare dig som en velsmurt maskine og arbejder på højtryk hver eneste dag, mærker du det kun, når en infektion formår at tage bo i din krop. Dit immunforsvar er konstant på vagt over for bakterier, virusser og parasitter. Ifølge forskningen opholder de fleste immunceller sig i vores væv i dagtimerne, hvor de er parate til at reagere, hvis en ubuden gæst finder vej ind i vores krop. Om natten begynder cellerne derimod at cirkulere rundt i kroppen og ender i lymfeknuderne, hvor de videregiver den information, de har opsamlet i løbet af dagen.

Forenkle den kamp – dit immunforsvar kæmper imod

Jeg er godt klar over, at når jeg prøver at skrive og ikke mindst forenkle den videnskabelige forskning om immunforsvaret, undlader jeg forskningsdetaljer, som ikke har den helt store værdi for det enkelte menneske.

Det, jeg prøver at forklare og forenkle, er den kamp, dit immunforsvar kæmper imod, når du bliver angrebet af fremmede mikroorganismer.

Dit immunforsvar består af en række komplekse forsvarsmekanismer, der hver især har til opgave at finde, dræbe, nedbryde og ikke mindst lagre informationer om de ubudne gæster. På den måde kan kroppen lære, hvordan den effektivt skal nedkæmpe en specifik virus eller bakterie næste gang, den møder den.

Nogle af de vigtigste frontkæmpere mod infektion er de hvide blodlegemer, der skabes i knoglemarven og som danner grundlag for forskellige immunceller i det, der kaldes det medfødte immunforsvar og det erhvervede immunforsvar.

Et sundt liv er et godt liv!

Selvfølgelig findes der en masse gode råd, hvormed du kan ”booste” dit immunforsvar. En rigtig god ting er håndvask og atter håndvask.  Husk at vaske hænder.  Selvfølge skal du ikke gnide dig op af en kollega, venner etc., der nyser eller hoster.  Undgå længerevarende stresssituationer. Der er noget, der tyder på, at lange perioder med psykisk eller fysik stress svækker immunforsvaret. Få nok af søvn. Og sidst men ikke mindst: spis sundt og bevæg dig – mindst 10.000 skridt om dagen i den friske luft. Lav øvelser sammen med andre. Måske på dit stuegulv. Valget er dit.

Husk nu, at dit immunforsvar ikke nødvendigvis har sammen alder som dig, Nogle 60-årige har et immunforsvar, som var de 20 år yngre. Andre har et som en 80-årig. Et stærkt immunforsvar kan altså være genetisk bestemt, men den største forskel skaber vi selv.

For dit immunforsvar bliver, ifølge forskere, også påvirket af klassiske livsstilfaktorer, som du heldigvis selv kan justere på.

Billederne er illustrations – foto – Copyright