Skrevet af: A.H. – 2023/7
KÆRLIGHED
UNDER JORDEN
Hjerteskrig, fortvivlelse og kærlighedssuk, er ikke noget vi hører – alt foregår under jorden i en helt anden verden, hvor rødderne fra forskellige træer plejer og holder af hinanden.
Der sker de mest forunderligste ting i skoven. Træerne kommunikerer med hinanden. De drager ikke kun kærlig omsorg for hinanden. De tager sig også af deres gamle og syge naboer. Træerne har både følelser, fornemmelser og hukommelse. En anden lille træspecialitet er om duftstoffer, som spiller en afgørende rolle om hvordan træerne advarer andre træer om, at der er en fjende i nærheden. Og hvordan de afgiver advarselsstoffer, for at gøre et træ mindre attraktivt for dyr.
Symbolik
Træet er et perfekt symbol, fordi det samler alle niveauer af virkelighed. Det udløser forbindelse til jorden og ånden – det ubevidste og det bevidste, det virkelige og drømmen. Du befinder dig i en verden, hvor træet danner et system både i naturen og i fantasien: i bibelen forbinder livets træ og træet sig til kundskab om godt og ondt: symbolikken er, at træet er som en bro mellem den usynlig åndelig virkelighed og en konkret virkelighed. I vores bestående verden finder vi hellige træer, ritualer og plantesymboler i populære traditioner over hele verden. Forståelsen fortæller, at træet altid er forbundet med det, der er levende og kreativt.
Træer taler sammen og passer på hinanden
Træets kærlighedsrødder er et virvar af underjordiske rødder, der er totalt forankret i hinanden. Et system af findeling, hvor rødderne deler næringsstoffer, kulstof og meget andet, som vi ikke rigtig forstår, For os mennesker er en simpel træstub ikke ret mange tanke værd – men det viser sig, at den indeholder en masse livgivende til rod systemet under jorden.
En lille tankegenialitet
Det, der satte tankerne i gang over den lille træstub hos visse forskere er, at selvom den havde set livløs ud faktisk var i live. Det var jo en velkendt viden hvordan stubbene kunne overleve uden fotosyntese – de havde jo ingen blade. Man fandt ud af, at stubbene overlever ved at optage vand fra de omkringliggende træer ved at pode sig fast i deres rødder. Fordelingen af overlevelsesgenialiteten var enkel og lige til. Træet optog en masse vand om dagen, når solen skinnede.
Til gengæld optog træstubben en masse vand om natten og på regnvejrsdage, når træet ikke gjorde. På denne simple måde havde træstubben omlagt sit vandcirkulationssystem, så det ikke overlapper træets.
For hinanden i samme muld!
Sammenligner man tanker og forståelse i det jordiske liv – er vi under den samme stamme med rødderne dybt nede i den fælles muld, som har forenet og udviklet livet og kraften igennem utallige år og generationer.
Man kan fornemme at livstræt står plantet midt i paradisets have. Et træ, som vokser i vores midte og dens vældige stammer og forgreninger fortaber sig i det uigennemskuelige. Sådan et træ, et liv, som vi alle sammen skal pleje og passe, og vi mennesker skal gøre op med, hvad vi vil med hinanden.
Træstubbe kan blive den lille genialitet i vores liv, der poder sig fast i vores rødder, for selv om træet igennem generationen har fået en gevaldig størrelse med mange forgreninger, kan det godt skrige efter vand og næstekærlighed. Selvom partnervalget i dag begrænser sig til artsfæller lige i nærheden, kan træet dog alligevel kaste kærligheden på andre træsorter end dets egne.
Verdens lunger
Dette kunne være slutningen af historien om alverdens træers kærlighedshistorie – men hvad med nutiden? Forstår vi, hvad det er, der er ved at glide os ud af hænderne – og forstår vi den betydning, træer har i nutidens virkelighed? Tiden er ikke inde til at komplicere træernes betydning. Alle undersøgelser viser, at vi på en unaturlig måde er ved at barbere de værdier, som vi faktisk ikke kan undvære, væk.
Jeg vil ikke komme ind på klimaaftaler etc., men på den kærlighed, vi har fået foræret, hvis vi ikke hele tiden kapper toppen af træet. Som det nævnes, er skoven verdens lunger. Vi er pumpet igennem med viden, men forstår vi den på den rigtige måde? Det ligger fast, at træer trækker CO2 ud af atmosfæren, lagrer det og derved afhjælper den massive belastning af klimaet, som gassen kuldioxid udgør.
Derfor er skov det mest effektive middel vi har i dag til at hive kulstof ud af atmosfæren. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi genplanter og beskytter de skove, som vi allerede har.