KIRKEKLOKKERNE RINGER KUN FOR DE JORDNÆRE

Nu skal vi passe på, at vi ikke lader os forføre af nutidens ”skyline” bydele i glas og ramme, der kun har et imponerende ydre, som får en til at bøje sig i støvet over arkitekternes fantasier og formåen.

Nærhed og fællesskab. Vi skal gøre op med anonymiteten. Fællesnævneren skal bevæge sig i en tankestrøm gennem alle skylines etager og udspringe i en nærforståelse.

Godt nok skal vi alle have adgang til god arkitektur, men rammen skal også indeholde de rigtige sociale elementer – ellers opleves boligen kun som en høj værdifornemmelse, der kun udtrykker sig i det ydre.

 By-fantasier

Skylinebyggeri er en iscenesat storbykulisse, som næsten alle havnebyer i vores lille kongerige sukker efter. Det hele er pakket pænt ind, og den nye bydel pakker sig selv ud, uden at tænke over, at områdets grundstamme og kulturelle identitet måske forsvinder.

En ny bydel er opstået i byen, og man kan ikke i forvirringen finde de bløde hjørner, som skal favne omgivelserne. Man søger forgæves efter byrummet, hvor hjertet og følelserne kan blive afbalancerede i den stille ro mellem de mange forskellige bygningskonstruktioner.

Selvom det ydre er imponerende og man oplever en høj værdifornemmelse med de store panoramavinduer ud mod havet.

Ejendomme uden samspil

Bygningerne bliver lidt eller meget for høje i forhold til placeringen. Havnemiljøer og bykerner forsvinder eller ødelægges, fordi samspillet mellem bygherren og arkitekten har struktureret bygningerne med den forkerte signalværdi i forhold til omgivelserne.

Måske er det på tide at finde ud af, hvem der har skurkerollen. Eller er det allerede for sent at sige nej tak til den ene boligblok efter den anden, som består af kedelige standarder, lavloftede lejligheder uden sjæl og livløse byrum?

Kan vi overhovedet skabe forståelige nye byggeværdier uden at der går spekulation i byggeriet? Faktisk et lidt mærkeligt spørgsmål – men alligevel. Steder der skabes, skal have rodfæste i virkeligheden. Bygninger, landskaber og byrum, der passer ind og skiller sig ud, når vi bygger, skal være med bæredygtige løsninger, genanvendelige og smukke havnebyer, til gavn for kommende generationer.

Det sociale element

Det er blevet moderne at bygge højhuse i Danmark – og flere provins- og havnebyer i forskellige størrelser, lufter jævnligt planer om, at provinsbyernes bymidte afgiver lidt plads til effektive højhuse i glas og beton – en fejldisposition af omgivelser, som vil få alle andre bygninger i nærheden til at se små og latterlige ud.

En stigende efterspørgsel af mere specielle boligtyper og stigende grundpriser i vækstbyerne har gjort det attraktivt for udviklere at bygge nye boliger i højden.

Undersøgelser viser, at i lidt højere højhuse, oplever beboere i højere grad vindgener, og der er en større bekymring for sikkerhed og brand.  – nok så vigtigt, at hvis der bor mange mennesker i bygninger, at de ikke kender deres naboer eller hilser på dem, hvis de mødes i gangene eller elevatoren. Det kan give oplevelsen af social isolation og mangel på fællesskab, ligesom det kan være medvirkende til øget distance til livet uden for bygningen. En anden øget bekymring viser, at børn har færre legekammerater og mindre ude-lege tid, hvis de bor i et højhus.

Billederne er illustrations foto – Copyright