Skrevet af: A.H. – 2024/8

MAGTENS “GRÅ” SKYGGER!

Lobbyist er ikke bare noget, man bliver. Der er en del forudsætninger, der skal være opfyldt, før du kan begå dig på de bonede gulve. Du skal have styr på alle offentlige anliggender, have et stort netværk og være god til at kommunikere på alle mulige platforme.

Lad os bare sige at din hjerne bobler af initiativer og viden. Selvom du skal arbejde i en gråzone, så er der lige påklædningen, som du er nødt til at tænke lidt over. Passer dit spejlbillede, er det det rigtige slips, eller er det butterflyen, der passer bedst til skjorten? På en måde skal alt være intetsigende og neutralt! Men alligevel – alle betydningsfulde bevægelser kommer jo til at foregå i de lidt højere kredse fremover.

Historie

Personskildringen er i orden. Nu skal vi til at finde ud af, hvad ordet endelig indeholder. Mange tror, at lobbyister er en amerikansk opfindelse, men nej – meget har vi suget til os fra staterne, men begrebet lobbyisme stammer fra England. Omkring år 1640 mødte englænderne op i en lobby foran House of Commons for at snakke med deres parlamentsmedlemmer.

Siden har begrebet vundet udbredelse i amerikansk politik. Vi kender det bedst, når vi hører om de vilde skyderier i Amerika. Det går heller ikke vores opmærksomhed forbi, at der findes en stærk interesseorganisation, der driver en massiv lobbyisme for at forsvare ”forfatningen”, som sikrer privatpersoners ret til at bære og eje våben.

Lobbyist – aktivitet

Men lad os blive herhjemme. Vi var ikke bagud med lobbyistaktiviteter.  Det startede for alvor efter Grundloven i 1848 – Her kan jeg tillade mig at nævne datidens største finans – og industrimand C. F. Tietgen, der tog initiativ til at samle alle byerhvervene for at sikre, at de fik deres eget ministerium.

Gennem årene er der opstået en stigende politisk interesse inden for erhvervslivet og ikke mindst opstået interesseorganisationer, der ønsker at påvirke magten til netop deres område med mere eller mindre fredelige midler.

Skjulte handlinger!

For at blive eller være en rigtig god lobbyist, skal du ikke kun være god til at kommunikere på den helt rigtige måde. Dine evner skal række ud over det almindelige. Du skal evne at være på forkant med forskellige politiske strategier og have stor forretningsforståelse – uanset hvilken aktør du repræsenterer, da du som lobbyist skal prøve at forsvare en bestemt politisk agenda.

Begrebet lobbyisme dækker over den aktivitet, der udøves af personer og organisationer, som tager et bestemt standpunkt i en politisk debat. Da det ikke altid er lige populært at foretage en speciel handling, især ikke ”nævnes med forbehold” hvis der er mange penge involveret. Det vil man opdage, hvis sådanne handlinger kommer frem i lyset, og de er opstået i det skjulte.

Ingen Lobbyist-skole

Lobbyister har gennem årene, både herhjemme og ude i Europa, formået, at mange af deres aktiviteter er uden for offentlighedens søgelys. Det kan blive betragtet som udemokratiske. Sådan er det nødvendigvis ikke for alle. En lobbyist er i mange tilfælde blot en meget indflydelsesrig person med et stort varieret netværk inden for erhvervslivet og store interesseorganisationer.

For lobbyisten gælder det om at forklare, hvordan tingene hænger sammen – bare set fra de synspunkter, som han endnu engang repræsenterer.

Da der ikke er noget som hedder lobbyistskole, kan du kalde dig en rådgiver for en af de organisationer, som er nævnt. Du bliver derfor betalt for at være lobbyist eller rådgiver, men – men, før du kan stramme slipset, skal du knokle og have fået rigtige gode erfaringer, som indeholder super gode referencer.  Dit job er jo at påvirke de politiske beslutninger så meget, at det er dine interesser, der bliver tilgodeset.

Politik og Penge – Penge og Politik

Det oplyses, at der er omkring 1700 forskellige organisationer, store som små, der arbejder med ”politisk interessevaretagelse”.

Du har sikkert også, som almindelig dansker, haft berøring med en mindre form for lobbyisme – det kan være, at du har været formand for den lokale fodboldklub i dit lokalområde, haft en lille kamp med din kommune for at få bevilget penge på næste års budget til etablering af nyt klubhus eller ny fodboldbane.

Med lad os være helt ærlige, at uden lobbyister, små som store aktører, fremmer det interesser og synspunkter i den politiske proces på egne eller andres vegne. Selvfølgelig er der små sorte huller, som vi ikke kender til.

Men Lobbyister er med til at skabe en nødvendig dialog mellem almindelige borgere, erhvervslivet, interesseorganisationer og de politiske beslutningstagere. Alle bidrager til, at lovgivere og de udøvende myndigheder bliver oplyst om konsekvenserne af eventuel lovgivning og afgørelser.

Billederne er illustrations-foto- Copyright