Skrevet af: A.H. – 2024/8
MONT SAINT – MICHEL VEJEN TIL HIMLEN
Er jeg i himlen – Det er lidt af en hjerteknuser når man har mulighed for at røre ved skyerne, man får den fornemmelse, at man er født med en helt speciel dåbsgave, når kirkespiret på Mont Saint-Michel viser sig i horisonten.
Velkommen til Mont Saint – Michel, hvor vi skal åbne op og berøre nogle historiske vinduer med nutidens øjne, vi skal fordybe os i olielampens skær, udforske de historiske brostensbelagte gader og blive fascineret af en begyndelse der indeholder visioner om, at ærkeenglen Michael i 708 e.Kr., besøgte biskop Aubert fra Avranches og bad ham om at bygge en helligdom på toppen af bjerget.
Ifølge historien skulle St. Aubert i første omgang have ladet som om, han ikke havde hørt ærkeenglens befaling. Men da Michael efterfølgende brændte et hul i biskoppens hjerneskal, kom der fart i planlægningen.
Et arkitektonisk mirakel
Når man ser på bygningsværket, er man ikke i tvivl om, at middelalderens bygmestre overgik sig selv på trods af de mange udfordringer, det barske terræn bød dem. Vi bliver i år 1000 hvor der blev opført en før romansk kirke, herefter en klosterkirke i det 11. århundrede og i det 12. århundrede et enestående gotisk bygningsværk døbt ”Vidunderet”, som manifesterer sig i to. Bygningen med tre etager, der nærmest mirakuløst hviler på kanten af klippesiden og med et kloster og et stort refektorium som krone på værket. Det hele virker som et eventyrslot som er ophøjet og fremstår værdigt, noget ærefrygtindgydende, der skal begribes og balancerer med ens sanser.
Hvert hjørne af dette historiske sted afslører en rig historie, fra forbløffende anekdoter til afgørende øjeblikke i fortiden, som indeholder fængslende fortællinger og fascinerende detaljer, Mont Saint-Michel kommer til live gennem århundrederne. Fra toppen af klosteret kan du se det spektakulære panorama, der har inspireret mennesker i generationer, lad dig rive med af den tidløse magi på et sted som er fyldt med legender.
Tag til Normandiet og lad magien blive din egen personlige oplevelse.
Godt beskyttet af tidevandet ligger klosteret på en ø knapt en kilometer fra land.
”St Michel er på UNESCO verdensarvsliste”
Billederne er illustrations-foto-Copyright