Skrevet af: K.R. – 2025/1
NØGEN UDEN SKYGGE!
Der er ikke noget nyt i tanken om at bruge ens skyggesider til at udvikle sin personlighed. Det var psykiateren C.G. Jung (1885 – 1961) der første gang brugte begrebet skygge i sine personlighedsanalyser.
Et skyggemøde – et fortroligt og åbenhjerteligt møde mellem 4 kvinder. Med udgangspunkt i Mette Holms bog: Det du siger er du selv – en grundbog i skyggearbejde.
Skyggeteorien
Vi er ikke altid bevidst om, at nogle af vores oplevelser som børn, har givet os skygger på sjælen. Skygger opstår, når vi som børn bliver fortalt, at vi er på en bestemt måde, uden at vi som voksne egentlig føler, at det var og er rigtigt. Alligevel tilpasser vi os til det andre siger og mener om os. F eks Hans kan ikke opføre sig ordentligt, han er ubegavet, han bliver aldrig noget stort osv. er fræk og uforskammet. Og så har Hans en tendens til at leve op til det i sin væremåde. Tror det er sandt, det andre fortæller om ham. Skygger på sjælen opstår, når mennesker der har stor indflydelse på os, har en kraftig holdning til, hvordan vi SKAL være.
Helle er så nem, hun gør, altid som jeg siger, og hun bliver aldrig vred, osv. Og så føjer Helle sig og bliver nem. Selv om det ikke svarer til hendes indre billede af sig selv.
En skygge på sjælen er en side af dig selv, du dybest set ikke føler passer, men som alligevel påvirker dit liv. Det kan blive en grobund for selvdestruktion. Det bliver til en egenskab eller et karaktertræk ved dig.
Eksempel på hvordan en skygge opstår
Det kan være, du altid som barn er blevet rost, når du var stille og gjorde det, som dine forældre eller søskende sagde til dig. Hvis du ikke var stille skældte de dig ud eller blev irriterede på dig, så du forstod, at det var bedst ikke at råbe for højt og netop være STILLE. Du troede at din mor og far eller andre ville holde op med at elske dig, hvis du ikke tilpassede dig og var stille og sød.
Så kommer din leder på din arbejdsplads og beder dig om at tage overarbejde hele weekenden uden ekstra overtidsløn. Det passer dig slet ikke, her ville du have brug for at udtrykke din utilfredshed, ærgrelse eller vrede. Det gør du ikke, for du ejer skyggen ‘vrede’ og husker på, at du jo SKAL være en sød ‘pige’. Først når du får øje på skyggen, accepterer at den er der, kan du begynde at frigøre dig fra den. Indse at den ikke gør noget godt for dig. At det er dig, der har magten i din væremåde. Det er dig der har magten til at skrue op og ned for dine følelser, også vreden alt efter situationen, du står i. Så får du klart sagt din ærlige mening og har det godt med det.
Sådan finder du dine skyggesider
Ved ærligt at sætte fokus på en skygge, sætte ord på den – forstår du, at det bare er en egenskab, som du i din opvækst tillærte dig for at passe ind i familien. Ved at erkende den og optage den i din krop – integrere den i dit følelsesliv, forstår du, at det er en side af dig selv, som andre har påduttet dig og som du inderst inde ved, ikke er sandheden om dig.
Til vores skyggemøde fandt vi allesammen en situation, hvor vi havde tilbageholdt vores ærlige mening om en ting, vi syntes havde været vigtig at udtrykke os om. På den måde hjalp vi hinanden med at finde, forstå og acceptere, at der var skygger fra vores barndom, det ville være rart at frigøre sig for. Og det at være åben for at diskutere det med venner, er en god måde at få øje på sine skyggesider.
Billederne er illustations – foto- Copyright