Skrevet af: K.R. – 2025/3

SEX STYRKER IMMUNFORSVARET!

Hvad kan man gøre for at leve lidt længere og frem for alt bedre?

Henning Kirk, læge der det meste af sit liv har studeret samspillet mellem aldring og sygdom, mener at vi har et forældet og forkert syn på aldring.

Vi tenderer til at se det som noget, der i sig selv medfører sygdom f. eks i forhold til demens. Men forskningen viser at demens er en sygdom, der er uafhængig af alderen.

Sex styrker immunforsvaret

Sex er godt for os. Men selvfølgelig aftager trangen med årene, men der er ingen der forhindrer regelmæssig fysisk kærlig berøring. Det styrker immunforsvaret, giver en bedre søvn og lindrer stress. Gennemgående har seksuelt aktive ældre mennesker et bedre helbred end deres ikke aktive jævnaldrende viser langtidsundersøgelser.

Sensuel berøring

Det er på grund af alle de gode hormoner der udskilles. Det er DHEA hormoner og måske mere kendt oxytocin og Østrogen. Frigivelsen af disse hormoner gør os godt.

giver os vitalitet og glæde ved livet.

Det er simpelthen livsnerven, livsgnisten, der vækkes ved sensuel berøring. I Østen kalder de det shen eller chi og dyrker denne livskraft, der opstår i kroppen ved berøring.

Mange ældre forbinder kun sensuel berøring med samvær med en partner og når det ikke lige ligger for dagen, opgiver de og stiller sig i bedste fald tilfreds med ‘at så må jeg leve med det’.

Lidenskab er medfødt

Men livsenergi, livlighed, sensualitet – chi – kommer jo fra den seksuelle kraft, der ligger bag alt liv og bevægelse. Så uanset hvor overbebyrdet, træt eller ked af det du er, så ligger lidenskabens frø dybest i dig. Vores evne til at føle og udtrykke lyst og lidenskab er medfødt.

Og den kommer ikke bare af at gå en tur mm, men ved at have fokus på den. Enten ved at dyrke den sammen med en partner eller ved, at som i bogen ‘Kvinders seksuelle pulse’ fremme og dyrke den med forskellige øvelser – selvforkælelse, berøring, massage, yoga, mm.

Styrke og vitalitet

‘Strømmen af vores livsenergi kan give os et bedre helbred og styrke vores vitalitet’.

Og denne livskraft kan vækkes til live og dyrkes.

Et godt sted at begynde er den enkle afspændingsøvelse der hedder bugåndedrættet. Ånd ind med en hånd på bugen, så den løfter sig på 1,2,3,4

Giv slip og slap helt af i underlivet indtil det er naturligt at trække vejret igen.

Billederne er illustrations – foto- Copyright