Skrevet af: A.H. – 2024/7

VI VED DET – DU VED DET

MOTION KRÆVER HANDLING!

Tænk positivt over dit liv og drop undskyldningerne for ikke at komme i form

Alle ved det – Motion skal ikke kun være en tanke  men en handling.

Hvis du skal gøre dig forhåbninger om et langt og sundt liv, er det om at kommer i gang med lidt konditionstræning. Træningen skal være  fysisk og psykisk mærkbar, som man oplever ved at dyrke motion.

Tag det roligt – læg ikke for hårdt ud

Der findes mange former for motionstræning. Derfor er det vigtigt, at når man starter som utrænet, at man ikke presser sig selv for hårdt.  At dyrke motion må ikke blive en negativ oplevelse. Det gælder om at ændre tankerne fra at være negative til at se de positive ting, der kommer ved at træne.

Vær kreativ med din træning – Lyt til din krop og åndedræt

Du behøver ikke at kaste dig over alle mulige forskellige træningsformer. Du kender selv dit eget stadie, og du ved sikkert også, hvad der kræves og ikke mindst hvad der kan ændre tingene for dig.

Men hvis dine mål er præstationsfremgang, er valget af træningsform ikke helt ligegyldigt. Det vigtigste er, at den valgte motionsform involverer de store muskelgrupper som f.eks. løb, cykling eller roning gør. Bliver den involverede muskelmasse for lille, træner man ikke hjertets pumpekapacitet tilstrækkeligt.

85% af kroppens muskler bruges i et enkelt ro-tag

En romaskine styrker hele din krop. Faktisk træner man hele 85% af kroppens muskler i et enkelt ro-tag. Der findes forskellige faser, der underbygger roningen. Ud over styrkelse af benenes for- og bagside, kommer rygmusklerne også på arbejde, og specielt lænden styrkes. Og det forebygger eventuelle rygproblemer senere i livet.

Den sidste fase i roningen er afslutningsfasen. Her trænes overarme og den brede rygmuskel. Herudover trænes også de små muskler mellem dine skulderblade, hvilket medvirker til, at du får en rank kropsholdning. Maven og lænden trænes under hele roningen.

Romaskinen øger din forbrænding

Hvis du har muligheden, kan du benytte en romaskine, der kan øge din forbrænding i op til 24 timer bagefter din træning. Derfor er en romaskine en rigtig god måde at tabe sig på. Du skal ikke tænke på kalorieforbrændingen under træningen, men derimod den øgede forbrænding efter træningen.

Ro i sjælen, smid nogle kilo – får styr på dit stofskifte

Der er mange fordele og kun ganske får ulemper ved at placere sig selv i en romaskine for at komme i bedre form, smide nogle kilo og få styr på sit stofskifte med en tilrettelagt intensiv træning, hvor ens stofskifte kan være forhøjet i helt op til et døgn bagefter. Det er der mulighed for med romaskinen, fordi man kan få så mange muskler til at arbejde på samme tid.  Romaskinen er et godt redskab til træning, fordi du får det hele på en gang: Du får pulsen op, du får styrketræning, og så får du et løft til dit stofskifte.

Bedre livsstil. Kig dig i spejlet og bliv tilfreds med dig selv

Kort sagt, så giver al slags træning resultater. Vi starter jo alle sammen på forskellige stadier, og som sådan vil mulighederne for, hvilke slags motionsformer som vi kan udføre, også forskellige, men hvis målet med din træning er bedre form og bedre livsstil, er valget ikke helt lige gyldigt.  Men det er sjældent, at man er sur efter en god træningsaften sammen med gode venner. Tværtimod er man som regel glad og tilfreds med sig selv. Forklaringen kan være, at der ved længerevarende motion udløses morfinagtige stoffer (endorfiner) i hjernen, som kan virke opmuntrende.

Billederne er illustrations – foto – fra Sønderborgs roklubs mange forskellige aktiviteter.