Muldvarpe hører sammen med pindsvinet og spidsmusen til insektædere. Den er almindelig på marker og i skove, dog sjældent på magre jorder og i nåleskove. Den er udbredt over det meste af Danmark. Muldvarpen er i sig selv et uskadeligt dyr, men den kan forvolde stor skade på græsplæner og prydhaver, når den graver sine gangsystemer. Men skal der ikke være plads til os alle?

Muldvarpens anatomi

Den er 12-17 cm lang og vejer fra 60-130 gram. Kroppen er cylinderformet med en diameter på 4-6 cm. Hovedet er langstrakt og fladt. Den har 44 skarpe tænder. Det ydre øre mangler eller er stærk reduceret. De små øjne er næsten skjult af hår, og man formoder at den nærmest er blind og kun kan skelne lys og mørke. Derimod er lugtesansen i topklasse. De korte, kraftige lemmer har fem fingre/tæer. Kroppen er beklædt med fløjlsbløde korte hår, der vender i alle retninger og har stor isoleringsevne. Fra snude til halespids er der en masse følesansehår. Pelsen er mørkegrå eller sort.

Muldvarpens kropsbygning

Muldvarpen er skabt til at leve i jorden. Dens lemmer er perfekte til flytning af store mængder jord på kort tid. ”Hånden” er drejet udad og bagud og har foruden de tæt forbundne fingre tillige en bindevævsknogle, der forøger håndens bredde. De lange kraftige kløer skraber jorden fri og den skubbes til siden eller opad i muldskud. Derved etableres et gangsystem, der kan være flere tusinde kvadratmeter. Gangene virker som fælder for byttedyr.

Muldvarpens føde

Regnorme udgør langt den største del af muldvarpens føde, men den spiser også insektlarver af bl.a. sommerfugle, og biller samt andre smådyr indgår også i fødevalget. Hovedparten af føden finder den i jorden, men efter mørkets frembrud kommer muldvarpen frem for at drikke dug og for at finde snegle.

Muldvarpen er snedig og kreativ

Nej. Det gør den ikke. Den er faktisk særlig aktiv om vinteren, når frosten er trængt ned i det øverste jordlag. Så søger regnormene ned i frostfrie lag, og muldvarpen må følge med. Muldvarpen må tænke kreativt, og fra november lever den næsten kun af regnorme.  Muldvarpen er så snedig, at den ligefrem laver maddepoter rundt om i gangene. Man kan finde depoter med flere hundrede regnorme. Muldvarpen bider lige den forreste ende af regnormen, så de ikke er i stand til at flygte, men stadig er i live.

Det kan lyde barbarisk at den bider hovedet at regnormene, men hvis den ikke gør det, stikker de selvfølgelig af. Og hvis den slår regnormen helt ihjel, så rådner den inden for kort tid. Naturens gang.

Formering.

Muldvarpe lever alene, men i foråret mødes hannen og hunnen og parrer sig, hvorefter hannen igen går sin vej. Hunnen bygger en lun og tør rede af strå og blade.  Efter 4 ugers drægtighed føder hunnen et kuld på 2-6 unger, som dier hos moderen i 4-5 uger. Herefter kan de selv finde føde i gangene. Det hænder, at hunnen får et kuld unger igen i sensommeren. En muldvarp bliver omkring 7 år.

Muldvarpens naturlige fjender

Muldvarpen indgår jævnligt i musvågens og natuglens fødevalg, men ræv og grævling kan også finde på at æde en muldvarp.