Skrevet af: B.G. – 2023/3
DEN DANSKE
“SØREN SPÆTTE”
Flagspætten hører til spættefamilien og er den almindeligste af arten spætter. Her i Danmark er der omkring 100,000 par. Flagspætten holdt tidligere mest til i gamle løvskove på Sjælland men har nu bredt sig til hele Danmark.
Du kan møde Stor Flagspætte i skoven. Den er let at kende. Den har virkelig flotte farver. Dens fjerdragt er sort, hvid og rød. Den er rød under halen og har lange hvide pletter på skuldrene.
Flagspættens anatomi og cyklus
Stor Flagspætte har et vingefang på 34 – 39 cm. Den vejer omkring 80 gram. En flagspætte lever alene, undtagen i de perioder, hvor de har unger. Både hannen og hunnen ruger. Den yngler i perioden april – juli og får kun 1 kuld unger. Hunnen lægger 4-7 hvide æg, som parret ruger på i 10-13 dage. Efter udklækningen går der 21 dage. Så er ungerne flyvefærdige. Og efter yderligere en uge kan de klare sig selv.
Flagspætten er en klatrefugl. Det kan man se på dens fødder. Den er skabt til at klatre rundt på de lodrette træstammer. Fugle har normalt tre tæer, der vender fremad og en bagud. Flagspætten har to tæer, der vender forud og to, der vender bagud, så den rigtig kan holde fast. Spættens halefjer er meget stive, og spætten bruger tit halen til ekstra støtte, når den sidder og hakker. Næsten som en tredje ben.
Flagspættens føde.
Flagspætten lever af insekter, larver, koglefrø og nødder. Ofte opdager vi en flagspætte, fordi vi hører dens banken i træet, når den hakker efter de larver, der lever inde i træet. Larver, der lever langt inde i træet, er lidt svære at fange. Her bruger spætten sit næb til at hakke huller med, og samtidigt stikker den sin lange, tynde klistrede tunge ind i larvernes gange og forfølger de små, bløde dyr derinde. Tungen er meget følsom og der er modhager på spidsen.
Et Spætteværksted
Især om vinteren spiser spætten frø fra kogler. Et spætteværksted er et træ, hvor spætten sætter kogler i klemme i en revne i barken. Spætten hakker i koglen for at få fat i de små frø, der ligger inde under kogleskællene. Spætten holder sig fast i barken med sine skarpe klør og støtter med halen.
Rede-hul
I marts og april kan du høre en lidt anderledes banken. Det er spættemor og spættefar, der hjælpes ad med at hugge et rede-hul ud. De hugger et nyt hvert år, selv om det kan tage flere uger. Måske er det fordi der er parasitter i den gamle hule. Spætterne laver hulen eller reden i et gammelt eller dødt træ. Udefra kan du bare se et lille hul ind i stammen, men det fortsætter lodret ned inde i træet. Nede i bunden lægger hunnen sine fine, hvide æg på et lag spåner. I maj-juni er æggene ruget ud. Og hvis du finder et gammelt træ med spætteunger, er du ikke i tvivl. De larmer, så det kan høres på lang afstand. Hvis du sætter dig helt stille i skovbunden et stykke fra træet, vil du kunne se de voksne spætter flyve frem og tilbage med larver og insekter til ungerne. Når ungerne er tre uger, flyver de ud af reden.
Får spætten hjernerystelse af alt det hakkeri
Nej, det gør den bestemt ikke. Spætten bruger sit næb til rigtig meget. Til at finde føde, til at bygge en rede/hule og ikke mindst til at gøre hunnen opmærksom på sig selv. Det er måden, hvorpå hannen siger: ”skat, så er det nu. ”
Spættens hjerneophæng er konstrueret i noget, der ligner elastikker. På den måde bliver de mange stød opsuget. Hakkeriet går hurtigt. 20 hug i sekundet.
Det slider på næbbet, så det vokser hele tiden. Man har undersøgt at næbbet faktisk bliver udskiftet tre gange pr. år.
Flommefedt og Spætter i villahaver
I gamle villahaver, der ikke ligger så langt fra skoven, kan man opleve spætter om vinteren. Og særligt i de meget kolde år, hvor spætterne fra vores nordiske naboer udvandrer for i stedet at tilbringe vinteren i vores skove og haver.
Det bedste, du kan fodre dine spætter med, er flommefedt. Det fede flæsk fra bugen af grisen. I skovene æder spætterne frø fra kogler og hasselnødder, der er rige på vegetabilsk fedt. Men fugle æder også gerne dyrisk fedt. Men husk at du ikke må lægge føden på jorden af hensyn til rotter
Du gør også spætten rigtig glad med ganske almindelige mejsekugler.