Skrevet af: A.H. – 2023/12

KÆRLIGE ELLER MÆRKELIGE DRØMME

Når vi sover, er hjernen lige så aktiv som når vi er vågne. Vi oplever det modsatte af ”den anden side”

Du har sikkert som jeg prøvet at vågne om morgenen med meget mærkelige tanker efter en nat, hvor din underbevidsthed har skabt fantastiske, kærlige eller mærkelige, skræmmende drømme.

En drøm behøver ikke bare at være en drøm.  Sigmund Freud (1856 -1939), som er grundlæggeren af psykoanalysen, fremlagde ideen om, at mennesket lever i en ubevidst drøm. I år 1900 udgav Freud sin bog om ”Drømmetydning,” der vendte op og ned på hele psykologien.

 

Vi læser i vågen tilstand!

Drømmetydning er et meget stærkt terapeutisk redskab, hvor basisviden om ”De 7 hovedchakraer”, går som en tragt og ind i den fysiske krop. 

Tegneterapi er også en god, dybtgående metode til drømmetydning til at finde sine egne ressourcer. Beskeden kan være, at du skal udtrykke det åndelige og det kreative. 

Drømmerejse eller fantasirejse, er en rejse i bevidstheden, hvor de drømmende bruger deres evne til at visualisere, dvs. de ser handlingsforløbet for deres indre blik, så de bagefter kan beskrive det i ord eller billeder. Det er den beskrivelse, der kan bearbejdes terapeutisk, men som det er nævnt, er det ikke den eneste måde at få udbytte af sine drømme eller fantasirejser.

Vi bearbejder vores oplevelser gennem drømmene, og de virker afbalancerende på psyken, enten de bliver tolket eller ej. Vores drømme afspejler vores livssituation. Får vi dem tolket, kan vi blive bevidste om, hvem vi selv er, og om de ressourcer, vi rummer.

Men hvad ved vi om drømme

Vi ved, at drømme opstår under REM-søvnen, og man kommer ind i denne søvn hvert 19 minut. Når du er i REM-søvnen, så er dine motoriske sanser, de aktive sanser i hjernen, aktive, mens din krop er paralyseret. Når mennesket sover, er hjernen lige så aktiv, som når man er vågen.

Drømme handler ikke om det fornuftige, men om det følelsesmæssige. Drømme er historier skabt af din underbevidsthed som kommentarer til dit liv. Det er meddelelser, som med lidt øvelse kan forstås med en positiv effekt til følge. Drømmene er nemlig en direkte vej til problematikker, som du er klar til at få en løsning på.

Bliv klogere på dine drømme og forstå, hvad de vil fortælle dig

Drømme er sider af os selv repræsenteret i ting eller andre mennesker – ofte sider, som vi har svært ved at acceptere, eller som vi er ubevidste om.

Når vi arbejder med vores drømme, kommer vi ofte i kontakt med følelser, der ligger skjult bag de handlingsforløb og symboler, som optræder i drømmene.

Det kan være svært selv at tolke sine drømme, og her kan en drømmeterapeut hjælpe. Drømme vil ofte afsløre problemstillinger og mønstre, som vi har med os fra barndommen, og som vi nu er klar til at gøre noget ved, og det kan terapeuten hjælpe med.

Billederne er illustrationsfoto – Copyright