SUMMENDE HUMLEBIER  LYDEN AF SOMMER

Sommeren ville ikke være det samme uden lyden af summende humlebier. Eller brumbasser, som jeg, og mange andre, kalder dem.  Lyden af brumbasser er simpelthen lyden af sommer. Og vi skal passe godt på dem. Alle os, der har en have.

Tomatplanten forvandler sig

Den buttede humlebi er meget nyttig i haven. Du kender nok humlebien, hvis du er sådan et have menneske, der elsker at sætte tænderne i en saftig, hjemmedyrket tomat. Humlebien har nemlig haft en betydelig finger med i spillet, da tomatplantens gule blomst forvandlede sig til en solmoden tomat. Som det eneste insekt kan humlebien bestøve tomatplanten effektiv. For tomatblomsten kræver en bestøver, som kan ryste støvknapperne godt og grundigt, og det kan humlebien.

Tomaterne er langtfra det eneste, du kan takke humlebien for. Som en uundværlig medhjælper i haven hjælper den med at bestøve æbletræer, hindbærbuske, krydderurter og grøntsager i køkkenhaven.

Humlebiens tunge er altafgørende.

Med sin tredelte krop prydet af gule, sorte eller brune striber ligner brumbassen en større og mere langhåret fætter til honningbien, som den da også er i familie med. I Danmark lever 29 forskellige arter, hvoraf 17 regnes for almindelige. De mest udbredte er Jordhumle, Stenhumle og Ager humle.

Humlebien lever udelukkende af pollen og nektar, som den suger op med sin tunge, hvis udformning er afgørende for, hvilke blomster dyret søger. Humlebier med en lang tunge er specialiserede i at samle fra planter med dybe tragte ind til nektaren, fx ærteplanter, fingerbøl, lupiner og kulsukker, som er livsvigtige for de langtungede insekter.

Arter med korte tunger er ikke så kræsne. De kan endda finde på at gnave sig ind til nektaren på blomster, hvor tungen ikke rækker. Det forklarer synet af akeleje- og kulsukkerblomster med huller i siden og kaldes nektarrøveri, fordi humlebien suger uden at bestøve.

Pollen samler humlebien i kurve på bagbenene. På vej ud af boet vil humlebiens tynde ben være synlige, mens den på vej tilbage efter en rundtur i blomsterne ser ud, som om den har tykke, gule overtræksbukser på.

Humlebiens liv begynder på ny hvert år.

Tidligt på foråret vil du måske lægge mærke til en dvask dronning, der efter en lang vinter knap har kræfter til at flyve, men sunder sig mellem kronbladene på en krokus. Her tanker dronningen op, inden hun går i gang med at lede efter et passende bo.

Jordboende humlebier søger efter forladte musereder, sprækker under sten, huse og haveskure. Når dronningen har fundet et passende hjem til at grundlægge en ny koloni, begynder hun at modellere en krukke af voks, som fyldes med honning. Næste projekt hos nybyggeren er at forme kugler af pollen overtrukket med voks, og inde i kuglen lægger dronningen sine æg befrugtet med lagret sæd fra sidste sommer. Æggene klækkes, larverne æder og forpupper sig, og snart står første hold kvindelige arbejderbier klar til tjeneste.

Livet begynder igen

Arbejderne samler nektar og pollen og passer de næste kuld larver. Når kolonien er stor nok, koncentrerer dronningen sig udelukkende om æglægning. I løbet af sommeren begynder dronningen også at lægge æg til hanner og nye dronninger, som flyver bort for at parre sig. Og når en ung dronning har sikret sig sæd, går hun i vinterhi, selvom det stadig er sommer. Alle koloniens andre dyr dør om efteråret. Men foråret efter dukker dronningen op fra vinterhiet under jorden, og livet begynder igen.

Bierne kan lugte hinanden.

Holder du øje med en humlebi på jagt efter nektar og pollen, vil du måske lægge mærke til, at dyret viger uden om visse blomster, mens den samler løs fra andre af samme slags. Forskning har vist, at humlebien sætter ”fodaftryk” i form af duftspor på blomster, de netop har besøgt, for at fortælle andre insekter, at bægeret er tømt for nektar. Når andre humlebier ikke skal gå forgæves, sparer de kostbar og livsvigtig energi.

Er det rigtigt, at brumbassen faktisk slet ikke kan flyve?

Historien om, at humlebien teoretisk set ikke kan flyve, fordi dens vinger er for små til at bære den buttede krop, er det rene vås. Hvis mennesket byggede en flyvemaskine med humlebiens proportioner, skulle vingerne rigtig nok være større for at bære kroppen. Men fordi humlebien kan dreje sine fire vinger, bærer de mere effektivt. Ligesom en helikopters rotorblade.

Kan humlebien stikke?

Ja, naturligvis kan den stikke, men den er bestemt ikke aggressiv. Den er faktisk utrolig godmodig og fredelig. Typisk vil humlebien stikke af fra en trussel, så der er god plads til både dig og brumbassen.

En sommer uden humlebier?

En sommer uden lyden af humlebier, ville ikke være det samme. Luk øjnene og lyt. Hvis du er heldig, hører du selve lyden af sommer.  Summen fra en humlebi.

På latin hedder en humlebi Bombus. Og hos mange danskere en brumbasse.

Summende Video og billedmateriale “Copyright B.G”