Skrevet af: A.H. – 2023/8
TÆNKER SÅ DET KNAGER
Når jeg tænker på ordene høje tanker, snævre tanker eller bare snedige tanker, fornemmer jeg ikke hvilken kategori, jeg kan placere mig selv i. Jeg havde en løbende skoleudvikling – men måske ikke ret meget andet end udvikling. Hvor meget, der fulgte med af viden om at verden uden for skolesystem var kanonstort, var jeg ikke opmærksom på. Hvornår min skoleviden begyndte at melde sig, er jeg også en smule usikker over for.
Der er ved den lille sviptur tilbage i tiden og min udvikling igennem årene, at jeg vil tillade mig at nævne ordet intelligens, som kommer af det latinske ord ”intelligentia. ” Et smukt og formfuldt udtryk, som betyder viden.
Det er en lidt mærkelig måde at starte en artikel på – men som de opmærksomme læsere måske har bemærket, udtrykker jeg mig i en nedtrykt og udvidet ”Jeg form”. Alt kan vel forsvares. Jeg roder mig jo ind i et emne, som drejer sig om ens IQ eller mangel på samme. Et emne, der oser af opmærksomhed, men som gennem tiderne har været en lidt mærkelig størrelse.
For 100 år siden ville jeg være helt på spanden, hvis jeg havde lavet de små unoder, som var en naturlig ting i min skoletid. Dengang kunne det føre til en alvorlig samtale med den lokale præst, som ville have fortalt mig, at jeg var lidt for abnorm i min tænkning og væremåde og sende mig videre til undersøgelse hos den lokale læge, hvor jeg skulle bestå en test i fire dele. Hvis ikke man bestod – ja så var vejen åben til den nærmeste åndssvageanstalt.
Flere udviklingsstadier
Men kære læsere, lad os komme væk fra sætningen: ”Vi gjorde det i den bedste mening”. En sætning, vi ikke kan bruge til noget i nutidens samfund. Alligevel kan vi mennesker godt fornemme, uanset hvilken skoleuddannelse vi har med i bagagen, at vi har udviklet os forskelligt uden at det har noget med ens IQ at gøre. Vi opdager, at vi har været igennem flere udviklingsstadier. Det, der var så super rosenrødt i folkeskolen, bliver pludselig vendt på hovedet. De kanon gode karakterer kunne desværre ikke følge med over i en skarpere uddannelse.
Jeg følte, at den kasse, jeg havde fyldt totalt op med viden i folkeskolen, blev tømt igen med ganske kort varsel. Hvis man kan sige det på en meget skæv måde, faldt min IQ til nulpunktet. Det var tanken dengang, men selvfølgelig ikke virkeligheden – men alligevel.
Den rigtige fordeling mellem ørerne
Lad os prøve at bevæge os rundt med den bedre viden, vi har i dag og spørge os selv: bliver vi født kloge? Har det noget at gøre med den sociale status, vi bliver født i, eller vokser vores intelligens i en langsom udvikling hen over flere stadier? Det kan jo også være, at det, vi blev proppet med i folkeskolen, lige skal placeres. Falde tilrette og fordeles rigtigt mellem ørerne. Det er måske derfor nogle først bliver lidt klogere med forsinkelse.
Allerede her stopper man op og begynder at forstå, at intelligensbegrebet kan være lidt problematisk, fordi det er almindeligt at skelne mellem praktisk intelligens, social og teoretisk intelligens. For god ordens skyld skal jeg lige nævne den mest undersøgte, teoretisk intelligens, som antages at være vigtig for intellektuelle færdigheder – i teoretiske fag. Den moderne forskning har vist, at intellektuelle færdigheder er et resultat af et indviklet samspil mellem sociale og personlige faktorer.
Flydende eller krystalliserede intelligens
Men lad os blive nede ved jorden og ikke tænke i hjernebilleder, der måske snyder os – men fastslå, at forskerne skelner mellem to typer af intelligens. Den flydende intelligens, som hjælper os med at løse logiske-matematiske problemer, og den krystalliserede intelligens, hvor ordforråd, almen viden og sproglig kunnen hører hjemme. Den sidste kan du derimod forøge i alle livets udviklingsfaser, fordi den rummer alt, og så kan du spørge dig selv om, hvad du har mest brug for. Den flydende, som topper tidligt i voksenlivet eller den krystalliserede, som kan forøges hele livet.
Men lad os smile lidt af problematikkerne. Selvfølge kan du ikke skifte eller vælge. Du har enten den ene eller den anden form for intelligens – eller måske en snært af begge. Hvem ved, hvad dit liv så kan føre til.
Intelligens er ikke den eneste kvalitet
Det kunne være super, hvis der kom lidt mere åbenhed og nysgerrighed omkring intelligens. I dag er det så nemt at snuppe en test på internettet – og så tro, at du ved, hvor din IQ ligger. Så nemt er det ikke. Det kræver, at du tager en række kvalitetstest, der har et ordentligt datagrundlag bag sig.
Vi er alle sammen gode til forskellige ting. En kendsgerning er, at vores liv kan indeholde et forløb af små, mellem som store uddannelser. Din IQ fortæller noget om din generelle intelligens – men der er mange andre faktorer, der spiller ind i forhold til, hvor godt du kommer til at klare dig i livet. Forskningen viser, at hvis du scorer højt på personlighedstræk og er du samvittighedsfuld, så vil det betyde, at du er pligtopfyldende og disciplineret. Samlet kan betyde en del mere end din IQ -score.
Husk intelligens er ikke den eneste kvalitet, som vi indeholder.
Billedmaterialet er illustrationsfoto / Copyright